SÅ ER WEEKENDEN SKISME KOMMET!

Og weekenden starter med lørdag. Min elskede lørdag som er cheatdayyay! Jeg har overvejet at skifte navn på denne dag. Og kalde den familie dag. Familie dag fordi det er dagen hvor jeg kan hygge extra med familien, og hvor ugedagen ikke er fuld af logistik og andet dumt. Ugedagene hvor det tidligere har været let at vælge dumme valg, dog ugedagene hvor jeg nu rocker mine valg. Og husker sundheden i det meste (måske læste du med igår?) Jeg ville dog ikke bruge dagens indlæg på at tale så meget om det. FORDI DET ER WEEKEND! Og vi har lidt planer som jeg glæder mig til! :)

FØDSELSDAGSFEST FOR SEJE IDA MUSEN!

Pigernes gode veninde Ida har fødselsdag, og det er altid hyggeligt at være til fødselsdag hos deres forældre (som er vores gode venner!) Og de gæster der er med er altid hyggeligt selskab, og der er lækre kager og hyggelig stemning. OG der er MGP i aften så døtrene kommer til at have totalt fest. Med piger omkring sig og MGP i fjerneren! Og vi forældre kommer til at have en fest! WIN/WIN...

SØNDAG I DEN BLÅ PLANET!

REKLAME FOR DEN BLÅ PLANET

Vi er blevet inviteret i den blå planet og det er altid magisk med døtrene! Vi kører derudaf efter morgenmadshygge og er der nogle timer. De nordlige søer og have er altid et hit, hvor døtrene bliver plaskvåde af at mærke fladfisk og krabber:) Derudover er det store akvarie ganske fantastisk, og altid et trækplaster derude også. Og jeg vil ikke afvise at vi tager en kop kaffe på cafe Tang, og nyder den gode udsigt :)

OG VI ER NÆSTEN I MÅL MED HERREKONTORET!

Efter enormt lang tid (i husker måske indlægget for noget tid siden? ) Nærmere bestemt næsten et ÅR SIDEN vi påbegyndte tankerne og indkøbene til min nye kontor plads. OG NU ER VI NÆSTEN I MÅL! Jeg deler lige lidt billeder her fra nu - fordi jeg ikke kan vente. OG glæder mig til at dele hele projektet med før og efter billeder! Det bliver nørdet og det bliver fantastisk! JUUUUHUUUUU! :) Lad os være ærlige, vi rider ikke samme dag vi sadler. MEN det endelige projekt er blevet OPTUR! glæder mig til at i skal se mere!

HVAD SKAL I LAVE I WEEKENDEN?

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

REKLAME FOR #mandeklubben

UGE 2 ER SNART FORBI I MANDEKLUBBEN...

Og hvordan går det så med hele det der vægt noget? Jeg satte mig jo for at jeg ville tabe mig (læs mere om mit mål HER !) og er godt på vej! Vi har ikke en vægt derhjemme, det er ikke et værktøj vi har brugt så meget tid på. Kan vi passe tøjet er alt godt. Men nu har jeg jo en mission. Og jeg må sige at jeg faktisk er lidt stolt over mig selv. Jeg ved fra tidligere, at jeg godt kan tabe mig med en ok hastighed og denne gang går det også rigtigt fint faktisk.

JEG ER IKKE MED I MANDEKLUBBEN FORDI JEG KUN SKAL TABE MIG...

Jeg vil også rigtigt gerne være sundere, og træne mere, så min krop bliver stærkere. Jeg føler jeg har et ansvar overfor min familie. Jeg føler at jeg skylder dem at jeg passer på mig selv. Og når det så er sagt så nyder jeg min CHEATDAY som er lørdag. Med familien. Vi hygger og har det dejligt. Og selvom jeg savner alt det usunde, som jeg elsker så meget. Så er der nød til at være en balance for mig. Så jeg er helt sort hvid omkring slik sodavand og kager den næste tid. Men glæder mig til en gang at kunne nyde et lille stykke kage eller noget andet i løbet af ugen også.

DET KAN JO BARE IKKE VÆRE HVER DAG...

Jeg er stolt over at vægten I dag sagde 97,1! Altså har jeg tabt over 4 kg på 2 uger. Det gør mig glad, og givet mig enormt blod på tanden som jeg ikke har haft længe! Det her bliver optur!!!

TAK FORDI DU LÆSER MED!

Likes

Comments

HUSTRUEN HAR JIMMY CHOO BIKER STØVLER

Ja hun har et par stykker af fodtøj fra Jimmy Choo. Et par af hendes favoritter er især hendes ikoniske Bikerboots med foer, som hun har travet ganske meget rundt i. Der var dog sket en fejl med logo pladen der sidder bagpå, og jeg var i Frankfurt for et par uger siden (du husker måske hvordan jeg på min instastory tudede af grin over lysfesten vi ankom til, da vi var på Christmas World messen?), og der ligger en Jimmy Choo butik, og det var intet mindre end optur service derinde. Jeg fik at vide at jeg bare skulle komme forbi med støvlerne næste gang jeg kom til Frankfurt - og der er jeg jo nu.

DERMED FÅR STØVLERNE ET SLAGS KUR OPHOLD

OG DET ER DA SKISME OPTUR!

Likes

Comments

DAGEN ER KOMMET HVOR ALT ER RØDT OG MED HJERTER!

Og jeg har absolut støttet op om denne "højtid" med hele to giveaways ovre på MIN INSTAGRAM KONTO, og alle har været helt til det. Jeg selv kan også godt lide at købe blomster når det er tirsdag i marts og hustruen bare skal vide at jeg synes hun er dejlig. Men jeg kan forstå at denne dag er blevet et must. Folk går ud og spiser (læs FOLK UDEN BØRN) Folk går i biografen (læs FOLK UDEN BØRN) og folk har sikkert en fræk aften (læs FOLK UDEN BØRN I SENGEN). Og jeg synes det er hyggeligt. Jeg synes det er monster hyggeligt at komme hjem til hustruen og vide at hun fik en kæmpe klynge hjerte balloner. Fordi jeg ved at hun synes det er lidt over the top! Jeg synes det er mega hyggeligt at hun har lavet jordbær med mørk mørk chokolade dyp til mig når jeg kommer hjem efter en LAAAANG arbejdsdag. Og et kys og roser. Hun havde købt blomster til mig også. Røde Roser. Jeg er vild med at fejre kærligheden. Og tænker at den kan fejres hele året - men også idag! Jeg vil dog slå et slag for at i på denne dag HUSKER at bruge resten af året på at fejre kærligheden OGSÅ!

AFTALE?

Likes

Comments

JEG HAR VÆRET PÅ ARBEJDE IDAG...

Men tænkte at jeg ville overraske mine døtre som var taget i eksperimentariet, efter en frisør tur. De havde haft en rigtig hygge dag. Og nuvel jeg er på arbejde, og det har hele tiden været planen. MEN jeg glædede mig til at være en del af deres eftermiddag! Jeg ankom og mødte døtrene i boble værkstedet (som er den absolutte favorit) OG de havde en fest døtrene. Der var et hurtigt hej (ingen kram eller kys) og de løb rundt. De havde en fest. Jeg kunne ikke finde Ava og hustruen henviste til bygge området (en anden favorit) hvor hun sad så fint med hjelm og arbejde med et projekt, fuldt opslugt... Jeg smilede og sagde "hej AVA". Hvortil hun sagde tørt...

 "HEJ FAR! HVAD LAVER DU HER?"​

Og det er ikke fordi jeg blev ramt i det øjeblik. Men lige nu hvor jeg sidder her og skriver (med et smil) så har jeg nedtur over at have arbejdsuge i den her uge hvor døtrene har fri. Jeg ved godt at jeg skal vende mundvigen, og at det er et vilkår at jeg jo skal arbejde. Sådan er det. MEN lige her fik jeg følelsen af at det var et dumt vilkår...

PLUDSELIG VAR VILKÅRET HERRE NEDTUR!

Imorgen tidlig er tingene fine igen, jeg skal til byen og arbejde, og det glæder jeg mig MEGA meget til. MEN MEN MEN idag var det lidt øv...

ARBEJDER I OGSÅ I DENNE FERIE?

Likes

Comments

REKLAME FOR MINI COOPER DANMARK

MIN ALLERFØRSTE GAVE FRA MINE SVIGERFORÆLDRE VAR EN MINI...

Altså, nuvel en lille men VIRKELIG fin legetøjs version. Jeg har lært af dem at jeg altid må ønske mig ALT i verden. Ligegyldig hvad det er, og så er det op til de glade givere at finde det de vil give ud fra det. Og det gjorde mine svigerforældre så klart. En Mini Cooper har stået på min ønskeseddel de sidste mange år. Simpelthen fordi jeg er tosset med den. Jeg er fuld klar over at den nok er lidt ego bil agtig, Men jeg synes den kan meget med sit formsprog og ikke mindst de forskellige versioner den smukke bil findes i. NERD ALERT - ja undskyld. Jeg har altid haft den her smukke bil på toppen af min ønskeliste

OG IDAG HAR JEG HENTET EN MINI COOPER!

MIN HELT EGEN!

Jeg tror at Mini Cooper Danmark synes det var synd for mig at jeg skulle arbejde, når familien holdt fri. Og derfor kan jeg kører i den mest opturs, flabede blå satan af en Mini Cooper MINI MAX. Helt for mig selv. I vintereferien. Det er som om at jeg virkeligt glæder mig til at køre på arbejde i den fine Mini Cooper! Jeg får endelig lov til at køre min drømme bil. Jeg har ovenud OPTUR! Optur siger jeg! Jeg lover at jeg også kommer til at spamme med stories om denne smukke bil!

FIK JEG SAGT AT JEG HAVDE OPTUR?

Likes

Comments

DET HAR VÆRET DEN BEDSTE BEDSTE WEEKEND!

Og jeg må indrømme at vi har haft Fastelavn for ALLE pengene! Døtrene har været til hele 3 fastelavns fester. En i skole, en hos mormor og morfar OG en idag hos pigernes veninder (og min gamle og fantastiske kollega/nu ven Linda). Og på vej hjem mod landet og vores hjem, gik det op for mig sådan rigtigt at min kære familie har vinterferie. ALTSÅ UDEN MIG! Og selvom jeg ville være vild med at have ferie med min dejlige familie, så er der en familie ferie snart som jeg kan se frem til istedet for. Man kan ikke det hele jo...

OG HVAD SKAL DE SÅ LAVE DE DEJLIGE?

REKLAME FOR FISKETORVET...

Ja det skal blandt andet ud og shoppe i FISKETORVET... Ja de skal shoppe på den måde, at de via deres børnebillet skal hente de ting og sagde og goodies, som der følger med denne gang. Ja jeg ved godt at det betyder umanerligt mange sukker ting. Men også hyggelige krea ting som mine døtre har OPTUR over at pusle med her i ferien. OG derudover så er der skisme også en børne billet til Cinemaxx. Vi gør det sådan at de tager derud med min hustru og hygger, også kommer jeg derud til dem, og så går vi i biffen sammen og ser den nye COCO film fra Disney. Har i set den? Derudover vil vi tage et familie billede derude og drømme os LANGT væk til varmere himmelstrøg. FISKETORVET har en snyde fotosimulator, som kan få det til at se ud som om vi er LIGE der hvor vi skal være! OG det er skisme sjovt. Derudover kan man deltage i en konkurrence om at vinde rejser for 25.000 kr(!!!!!). Heller ikke dumt. Det falske familie ferie billede kan blive til en rigtig ferie. NOT BAD AT ALL EY?

JEG KAN SELV HUSKE DE DER BØRNEFERIEBILLETTER!

Og det er lidt sjovt at samle de fine ting sammen, også fordi det bliver deres egne ting. Deres egne poser. Det er så fint! Og på den her måde kan vi samle en hyggelig eftermiddag med en tur i biffen, som jeg også husker som en dejlig ting i sin ferie. ISÆR når det så er en disney film man lige kan komme ind og se ydermere! På den måde er jeg en del af ferien også. Måske ikke helt, dog stadig på lidt hygge med de dejlinger.

HVAD SKAL I LAVE I VINTERFERIEN?

Likes

Comments

NUVEL, JEG HAR VÆRET HÆNGT LIDT OP DENNE UGE...

Og da jeg satte vækkeuret igår aftes til kl 07 (!!!!!) imorges. ja så var jeg frisk og frejdig og tænkte " DET BLIR EN FEST"! Klokken 07 imorges var det ikke helt den tanke. Så jeg tænke helt realistisk (læs:DUMT) "JEG TAGER SKSIME LIGE ET LILLE KVARTER PÅ SOFAEN".... Det var dumt, for det kvarter blev (ikke overraskende...) til en halv time. Ok 45 minutter, og jeg blev MONSTER forsinket til min træning med MANDEKLUBBEN (som stadig er reklame). Jeg ankom og kørte direkte på det program som seje opturs jahat Malte havde godt gang i med de andre drenge. Det er lidt vildt hvordan de bare kører på. Og hvordan jeg absolut IKKE gør det samme. Vi skulle løbe op af en bakke på amager, og jeg kunne dårligt gennemføre 1 enkelt omgang. Det er simpelthen en af de ting jeg ikke har tålmodighed til. At jeg ikke kan følge med. Nuvel jeg har jo også opbygget en kampvægt (læs mere om det HER!) og det er LANG tid siden at jeg sådan helt rigtigt trænede i længere perioder, der hang sammen. Men jeg skal huske at hylde at jeg er igang!

UNDSKYLD JEG BLABRER SÅDAN OP OM DET HER TRÆNING...

Jeg tror bare at jeg med det her forløb har fået en masse tanker. Og en masse af dem får friløb herinde. Håber det er fint for jer. Det er kun i 10 uger haha! Og på mandag er en ny træningsdag.

Likes

Comments

JEG ER KOMMET HJEM!

Og nuvel, jeg har følelsen af at være lidt i vejen efter at have været væk i 4 dage. Men sikke jeg har savnet mine dejlige døtre og min smukke hustru. Især idag hvor der har været fastelavn. Jeg har af en eller anden grund altid været ude at rejse, når døtrene har skulle fejre denne super hyggelige højtid med skole og børneren. Nuvel JEG ER HJEMME! Og så snart jeg og min eksistens i hjemmet har fundet sin plads, så er jeg sikker på at vi får den bedste weekend sammen!

OG HVAD SKAL VI SÅ LAVE?

Vi har fastelavns fest både lørdag og søndag. Og det er generelt et tegn på hvordan vores februar generelt bliver. Og det er mega hyggeligt! først dog skal jeg til træning med mandeklubben, og vi får rengøring. en weekend pakket efter en uge der også har været pakket. MEN vi har weekend, og jeg glæder mig!

HVAD SKAL I LAVE?

Likes

Comments

IDAG ER JEG LIDT TRÆT...

Jeg tror at min krop nærmest forstår at vi er færdige med vores arbejde, og dermed måske viser sin træthed. Jeg har haft den bedste oplevelse med det her set up. Jeg har arbejdet med de skønneste mennesker. Og det hele har været en massiv learning. Det hele har været perfekt i forhold til at det hele har virket. Der har ikke været nogen speedbumbs på vejen.

OG NU ER JEG SÅ LIDT TRÆT...

Stolt men træt. Stolt over hvor fint det hele er blevet! Og stolt over at have været med til det her.

IMORGEN ER EN KORTERE DAG OGSÅ ER DET HJEM TIL MINE PIGER...

og det bliver dejligt med weekend.

En kort Update herfra. Nu er det sove tid.

Godnat Frankfurt...

Likes

Comments

Jeg sidder her på flyet til Frankfurt og får en pludselig tanke. Jeg er måske lidt manisk med hvad jeg altid skal huske på rejser. Ser i, jeg rejser ret forskelligt når jeg rejser med familien og uden. Udover den åbenlyse faktor, at jeg jo elsker at rejse med mine døtre og hustru, ja så rejser jeg jo en del alene. Med arbejde. Og der er 10 ting jeg ubetinget skal have med. Og her er min liste!

1/
TÅLMODIGHED MED ANDRE REJSENDE

Jeg har skrevet om det tidligere og jeg må indrømme at jeg stadig arbejder på netop denne egenskab.

2/
KAFFE KAFFE KAFFE

Lad os være ganske ærlige. Jeg drikker en del kaffe, især med mine tidlige morgen flyvninger. Favoritten lige nu er kaffe med havremælk hos starbucks. Men det kan ændre sig løbende.

3/
MAD FOR DÆLAN

Jeg har optur over at RETREAT har åbnet i Kastrup. Deres Overnight Oats har jeg længe været fan af. En klog mand har sagt at morgenmaden er det du får energi af resten af dagen. Så mad skal naturligvis med på rejsen (især hvis man ikke har tid til at sidde ned og nyde den kl 05:55 om morgenen).

4/
SPOTIFY PÅ IPHONEN

Jeg lever med musik omkring mig. Hvis jeg ikke har en offline spille liste med de vigtigste hits for mig lige nu så kan jeg næsten blive ligeså presset som hvis jeg ikke får mad (næsten).

5/
HÅNDSPRIT

Jeg er lidt hysterisk med rene hænder. Håndsprit er altid i tasken og alternativt så købes det ved afgang eller ankomst. Håndsprit er et must!

6/
OPLADER TIL IPHONE/IPAD

Panikken ville opstå hvis jeg ikke har denne med. Hvis man siger at jeg har måtte købe opladere et par gange, ja så er det vist en underdrivelse:)

7/
ET BOLIGMAGASIN

Selv inden jeg skiftede job, og nu arbejder med interiør og design, har jeg altid forsøgt at købe et interiør / bolig blad med under armen. Det var altid optur at tjekke ind på Hotel Nobis i Stockholm, der var altid en hilsen og et Wallpaper magasin på værelset. Det hotel er iøvrigt optur!

8/
HÅNDBAGAGE TROLLEY

Jeg har altid proppet en kæmpe kuffert med sko og tøj når jeg skulle rejse. Nu forsøger jeg at pakke fornuftigere (agtigt) og har den sejeste Victorinox carry on trolley med. Den tid man IKKE bruger på at vente på sin kuffert er eminent givet ud!

9/
ØJENDRÅBER

Jeg ved ikke hvad der sker med mine øjne, men med en del flyvninger tidligere, så er øjendråber lige så vigtig som væske for mig. Jeg ved ikke om det er fly luften, dog har jeg altid øjendråber med...

10/
SKO SKO SKO

Ja jeg er lidt en tøs, men sko er jo en passion for mig. Og jeg har altid et extra par sko med mig - selv i carry on kufferten :) ok måske har jeg nogengange to par med hehe.

HVAD SKAL DU HAVE MED PÅ REJSER?

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

JEG INDRØMMER GERNE!

At jeg er en smule forvirret de her dage. Efter en monster træning igår - og mig der har smerter ind i helvede efter dette, huskede måske ikke hvad dag det var idag. For jeg smilede imorges klokken 05:45, og sagde et kækt “god weekend” til min kære taxi chauffør. Og det var først da jeg sad med min RETREAT cold oats inde i lufthavnen at jeg forstod - det er skisme ikke fredag. Nej det er ikke engang midten af ugen. Det er tirsdag. Øeh. Mega meget tirsdag faktisk. Flot! Nu sidder jeg så i taxien hjem fra en hurtig Oslo tur, og skal hjem for at gøre klar til Frankfurt som jeg flyver til imorgen tidlig. Hvor det er onsdag. Og dermed heller ikke er tid til at sige god weekend der... Ej men helt seriøst, jeg sidder og smiler over den her dag. Kender i det der med at man er lidt forvirret? God aften allesammen! :)

Likes

Comments

JA SPARKET I BOLLERNE KOM LIGE MED DET SAMME...

REKLAME

101KG. Det er kampvægten kommet op på. Jeg har aldrig været over 100kg. Jeg er faktisk flov. Jeg har hele tiden været bevidst om at jeg jo af gode grunde ikke kunne spise det jeg gjorde i længere tid. MEN idag fik jeg det så lige i fjæset. MANDEKLUBBEN er et sejt hold, hvor vi alle er der med forskellige udgangspunkter. Men fælles for os alle er dog at vi vil være sundere og i bedre form. Jeg har lagt en plan, og på de 10 uger vi er igang med nu der skal jeg MARKANT ned i vægt. 10 kg for at være helt specifik. Vi får en special lavet madplan som vriker helt eminent, og den kommer til at være sådan at familien også kan være med. IKKE fordi de skal tabe sig, men fordi det er lækkert mad! iDAG handelde det så om hvordan det ser ud med min kondition og mit gåpå mod. En løbetest og lidt træning før det. Jeg må indrømme at det står klokkeklart, Det er ikke min styrke som er problematisk. Det er min kondition. Nuvel der er sikkert 101 grunde til det også MEN jeg håber det kan blive forbedret markant! På lørdag skal vi så ud i naturen og træne. Jeg glæder mig! Hvis jeg kan gå...

Likes

Comments

#sfs - SØNDAGS FORÆLDER SPØRGSMÅLET ER TILBAGE!

Og jeg indrømmer gerne at jeg har savnet det indlæg herinde. Indlægget hvor vi - I GOD TONE (som altid) snakker om et emne. Og denne gang udspringer dette emne fra XFACTOR. Ser i, jeg forstår godt (som en der selv har deltaget i programmet) at man kan have drømme. Jeg kan sagtens se, at ens unger kan blive forblændet af muligheden for at prøve deres drømme af. MEN! Hvad nu hvis de ikke har talent? Skal man så bare støtte dem og tage ørepropperne i (i det her xfactor tilfælde). Jeg så hvordan forældrene var stolte over deres børn. Det kan sagtens være at de hørte noget andet end jeg hørte. Jeg ved at der kan være pres på ved sådanne produktioner, OG auditions. MEN MEN MEN ville i ikke sige til jeres børn, hvis de var dårlige? Altså ikke sådan DU ER MEGA DÅRLIG SKAT - men mere sådan MÅSKE SKULLE DU PRØVE DEN HER TING AF OGSÅ? Jeg vil virkeligt ikke lyde som et røvhul, og som worst parent of the year. Men hjælper vi vores børn ved at lade dem være i troen på at de er gode til noget - som de så ikke er?

Likes

Comments

JEG ER TOSSET MED 10 TING LISTER! 

Og det er ganske længe siden jeg har lavet en. Så hermed er en ny liste fra mig til jer! Er i klar?

/10

Jeg er ikke typen der drikker sindsygt meget alkohol. Jeg går i byen et par gange om året, hvor den får en over nakken. Jeg tror måske at jeg har et lidt anspændt forhold til alkohol da min far var alkoholiker.

/9

Jeg kan godt lide Melodi Gran Pris. Sådan helt rigtigt. Mine forældre holdt altid hygge aftener, når årets Melodi Gran Prix blev vist. Vi fik (som jeg husker det) altid rejemadder. Mine døtre er VILDE med Melodi Gran Prix, og selvom min hustru bliver træt når (ikke hvis) sangene er dårlige, så ser vi det allesammen nu også!

/8

Mit favorit slik er sysmofytter!

/7

Jeg er verdens mest tålmoddige mand på arbejde, og det er lidt modsat herhjemme. Jeg arbejder på det! :)

/6

Jeg er gift i den kirke hvor jeg blev konfirmeret, og hvor begge mine forældre er blevet begravet. Den kirke betyder enormt meget for mig.

/5

Når jeg finder et musik nummer jeg kan lide, så lytter jeg til det nonstop. Mega mange gange for at lære alle dets facetter ud og ind. Jeg er som tidligere fortalt en nørd med musik jo...

/4

Efter at have mistet begge mine forældre, fik jeg psykolog hjælp. Det har absolut reddet min familie, og mig. Jeg er dybt taknemmelig for at hustruen "tvang" mig i terapi.

/3

Jeg har en faster (som vi kalder tante Kai) i Australien. Jeg håber at kunne tage min familie med derned og besøge dem snart! Døtrene vil gerne derned. OG det vil vi skisme også gerne!

/2

Jeg tør ikke at prøve Pinterest. Simpelthen fordi jeg ved at jeg ville elske det. OG bruge umådeligt meget tid på det også...

/1

Jeg tømmer altid slik skuffen, når hustruen er på aftenarbejde. Jeg ved ikke hvorfor, det er som om at der altid er en undskyldning der (også)... Jeg prøver at være bedre til at lade vær. Jeg vender tilbage med hvordan det går haha!

Likes

Comments

HEJ FREDAG! Hej weekend! En nem aften med takeaway mad, hygge og X-Factor fra sofaen med døtre på skødet snorkende, nu Grammy Awards. Lidt kontraster fra X-Factor til Grammy fra USA. Men det er vel også det bedste fra begge verdener. Eller noget? Jeg håber i får en ganske fantastisk weekend. Jeg ville bare lige tjekke ind - og sige god weekend. Tak fordi du læser med!

Likes

Comments

SIDSTE DAG PÅ MESSEN...

Og jeg må indrømme at jeg nød dagen, som igen gik ALT for hurtigt, især fordi der var så mange dejlige mennesker at snakke med :) Idag var jeg primært på etagen med interiør. Og jeg nåede stadig ikke halvdelen af hvad jeg ville (læs: jeg er et snakke hovede der nørder!) MEN som jeg gik på første salen, indså jeg at det var på sin plads med indlæg om denne etage. Ser i, mange af de lækre mærker har også brug for opmærksomhed. Mærker som er super fede, nogle lidt bekostelige ting til hjemmet med børn. Jeg har listet dem hernedenfor og håber i kan lide det. Alt (minus en ting) er til at købe NU! og DET er netop optur! Here we go!

BY ALEX PLAYMATS

Seje Alex fra Holland, har en filosofi som har fokus på leg med børn. Fokus på sine børn. Hygge med sine børn. Derudover er hun ikke bange for prints og jeg er vild med de her playmats. De vises stablet overnpå hinanden som prinsessen på ærten. Der er netop kommet nye prints, men jeg synes det her og den tyrkise med tigerne på er mega fin. Efter en periode hvor vi har kørt safe i vores børns værelser, er jeg personligt klar til at udfordre den tilgang lidt. De ens farvet måtter er også perfekte til sommerdagen ude i haven eller på terassen, da de kan tørres af hvis ungerne (eller du selv) spilder. De her bliver en stor succes!

Find dem HER!

LILLAGUNGA

ALT ved de her gynger er OPTUR for mig. Alt ved det her design, med de smukke træsæder, de farverige reb som gyngen hænger i. Ja faktisk det hele er OPTUR for mig. Derudover har jeg planer om at disse er at finde i vores have til sommer også (ja jeg glæder mig til sommer!!) LILLAGUNGA laver også ringe i træ til at lave akrobatik og kunster i. De har samme fantastiske trætype, og den valgfrie seje rebtype. Jeg glæder mig til sommer og de her produkter i min have!

Find dem HER!

CAM CAM

HVOR FINE ER DE HER PUDER LIGE? Jeg var til en CAM CAM præsentation, og jeg må indrømme at de hæver barren for deres kollektion. De laver de skønneste ting, hvor disse puder jo absolut passer ind i mine døtres værelse. Og jeg vil lige vise jer en hemmelighed jeg så på deres skønne hjemmeside. nemlig det her billede...

Udover det smukke tapet og den smukke prinsesse, så se lige den fine bænk der står der til højre. Med harlequin ternet ryglæn, og opbevaringsplads nedenunder sædet, ja så er der vist nogle andre ude i børnemøbel branchen der skal passe lidt på. CamCam skal nok gøre det rigtigt godt!

Find dem HER!

HOMEYNESS

VI ER VILDE MED LIBERTY. I ved det godt. Det er ikke en nyhed. Men når man så kan få så lækre liberty produkter som seje HOMEYNESS laver, så fortjener det lidt opmærksomhed. Jeg er med på at sengetøj som disse er væsenligt mere bekosteligt end så meget andet sengetøj. MEN vi har nu liberty sengetøj fra de store døtre, til den mindste. Det her sengetøj HOLDER! og det er silkeblødt!

Se mere HER!

SWIMFIN

Idag var jeg til event hos seje ANDEMOR og TEDDYSIT, og her så jeg SwimFin i virkeligheden. Jeg har set dem på instagram tidligere, og aldrig rigtigt helt forstået dem. Men de er jo optur. Hele designet bag, og balancen der kommer med dette produkt er helt unikt. Vi skal absolut have dem med til varmen (når den tur kommer). Kender i dem?

Se mere HER!

TEDDYSIT

Jeg har før skrevet om denne humør pude. Jeg har før delt mine tanker om denne pude produceret til at snakke om følelser. Pia som har TeddySit har denne pude som en af hendes hjertesager. Og jeg må sige at jeg er solgt. Salget fra denne pude støtter børnepsykiatri fonten, og jeg er enormt engageret i denne sag også. Ser i, mange børn kan ikke rumme deres følelser. Og jeg må sige, at mine døtre engang imellem kan have svært ved at sætte ord på deres følelser. Det kan denne pude også hjælpe med. Alfons Åberg er opturs nostalgisk, og udover denne pude, så laver Pia også fine fine puder med motiv, og uden. Teddysit burde være meget mere ude end hvad de er. Det skal nok blive bedre!

Find de fine puder HER!

Likes

Comments

HELT OVERSKUD HAVDE JEG IMORGES...

Lettere forpustet, nuvel, kom jeg ind i Ciff Kids hallen (i foum) og mødte op til første event på dagen. Alle havde optur over hvor overskuds agtig jeg var med at have alle 4 børn med på messe. Jeg var overskuds agtig selv og tænkte det her bliver skide godt! KLIP TIL CamCam event, hvor vi fik fremvist de smukkeste nyheder (som jeg nok skal fortælle om når man kan købe dem!!) og mine børn rendte rundt. Noomi, som kom og snakkede midt under præsentationen. Lækre Leckerbaer kager som fløj op af stakkels Stine da Noomi ikke kunne lide den (lemon meringue on the floor!!!). Wheat standen som havde fantastiske Mickey balloner over det hele, OG verdens sejeste DisneyTegner som tegnede fine fine tegninger til ungerne (også til mine). Og hvor jeg i en ud af kroppen oplevelse så hvordan Noomi kastede rundt med en af ballonerne, over i MARMAR afdelingen. Stakkels Pia hos BY.CLARA som fik tømt sin bonbonnier med marshmellows. Nuvel børn er børn. Og jeg har haft overskud det meste af dagen. Men lad os være ærlige...

HVAD FANDEN TÆNKTE JEG PÅ???

Hvordan kan jeg have set den her dag igennem rosenrøde briller? Hvordan kan jeg tro at jeg ville kunne have en form for snak overhovedet. Ungerne løb ned af gangene, Nogle lå på gangene og malede i malebog. Jeg mener helt seriøst at de fleste bare smilede og sagde at jeg var overskudsfar med 4 skønne smilende døtre på tur. hmm. Realiteten var mig med en puls på 4736293 og en svedsituation som måske ikke var helt det lækreste (læd os være ærlige)...

IMORGEN ER EN NY DAG!

Og imorgen er jeg solo på messen. Solo hvor jeg kan nørde og tage mig tid i at fordybe mig i en samtale uden at høre ballonprutte lyde fra døtrenes balloner (som de fint fik i gave nuvel), eller snakker imens jeg ser en datter (ok Noomi) kravle op på gelænderet (som var lavet ret åbent ned til etagen nedenunder!!). Jeg glæder mig bare til at være alene nørd afsted. Afsted for at kunne tjekke mere af det hele ud. Og nørde yderligere med mærker som Franske Veja og mange andre lækkerier som jeg glæder mig til at kunne snakke mere om - igen NÅR DE KAN KØBES! ok i kan lige se de her sneaks! HVOR FINE ER DE LIGE??!!!

VIGTIGST ER DOG...

IKKE hvordan jeg har haft det - for døtrene havde en optur, og synes det var en mega sjov dag! Og netop det gør det faktisk dagen bedre for mig også. De skal ikke med imorgen, men det var dejligt at de ikke hadede dagen, eller følte min puls komme til udtryk haha...

Likes

Comments

JEG ER TOSSET MED DEN HER TID!

Og den her tid er naturligvis CIFF KIDS tiden. Jeg bruger typisk et par dage til at tage rundt og snakke med alle designerne ved favorit mærkerne, og nørder med deres nye kollektioner. OG derudover så finder jeg også nye tendenser, og nye mærker. Måske er det fordi jeg har arbejdet i modebranchen så meget at jeg netop har sådan optur over modeugen til børn. Vi går op i hvordan vores børn er klædt og jeg har nu i mange år gået rundt på de messe gulve og fundet inspiration (og en kop kaffe).Den kollektion jeg skal ud og nørde med imorgen er vinter kollektionen. Men for et halvt år siden, var jeg på netop samme messe og så sommer kollektionen. Som kommer ud i butikkerne NU. Og jeg må indrømme at jeg har glædet mig ENORMT til at vise jer mine favoritter. OG faktisk også to favoritter fra to af mine favorit designere. Christina Rohde, og Marlene Anine Holmboe (fra MARMAR som fejrer 10 års jubilæum i år).

CHRISTINA ROHDE

Lad det ikke være uklart. Vi er VILDE med Christina Rohdes smukke og eventyrligt legende univers. Christina er ikke bange for at mixe prints, og være den skæve pige i klassen. Og med hendes umanerligt smukke blomsterprints, så finder vi naturligvis meget til vores døtre. THE ART OF MOVING hedder denne kollektion, en kollektion som gerne vil opfordre til at vi ser livet igennem de positive, openmindede og eventyrlystne briller som vores kære børn har på. Jeg spurgte Christina selv hvad hendes favorit look var. OK jeg tvang hende. For jeg er sikker på at hvis hun blev spurgt en time senere eller dagen efter, så ville hun vælge et andet sæt. Hun valgte den fine hvide nederdel med blomster sammensat med en cute ternet skjorte! Det der især er styrken (i min diskrete optik) med kollektionen, hver gang faktisk, er at den bliver taget til nye højder. Denne kollektion bliver optur. Se mere og også den smukke film lavet af top talentfulde Oliva Rohde HEROVRE PÅ DERES SITE!

MARMAR

Den allerførste gang jeg kom til CiffKids var jeg inviteret til en event hos MarMar. Jeg ankom ene mand iblandt en masse dejlige damer/kollegaer, og fik fremvist kollektionen. Det har været en tradition lige siden. Malene, den seje mastermind bag det store brand, viser og fortæller. Hun ved at jeg nørder bagefter, og jeg har OPTUR over tankerne der går bag kollektionerne. De forskellige retninger som de rykker over i - alt efter inspiration. For dog altid at have den der MarMar stemning. En sjov hemmelighed er at vi faktisk aldrig har haft noget af deres basis leo. Omend at det altid har været en del af deres kollektioner. MEN det kan være at det skal ændres denne sæson. MarMar FYLDER 10 ÅR! Og det fejres med en knivskarp kollektion., Hvor billederne her viser ISÆR nogle af favoritterne. Malene selv, viste hendes favorit (som også var min faktisk) en tyl nederdel med smukke glimmer detaljer på (sådan helt vintage) og den fineste top strik til. Derudover var der en ny version af leo printet. Ja der var simpelthen så meget. OGSÅ til drengene! Se mere om den smukke kollektion HER! !

OK DET VAR NØRDET - NU TIL EN MASSE ANDRE FAVORITTER TIL SOMMER!

LOUDLY

Smukke sommerkjoler som disse kommer med GARANTI til at hænge i pigernes klædeskab. Der er ingen tvivl om at disse lækre Økobomulds kjoler er et HIT. Og Loudly's smukke ikoniske print er ALTID en god idé! Se kollektionen HER!

WHEAT / WHEAT X DISNEY

Wheat er altid i vores garderobe. Og med de fine Disney kollektioner, så er de det endnu mere! Wheats stand er altid mega fin, og deres prints og kvaliteter er uden tvivl top! Jeg er tosset med Charlottes tanker omkring kollektionerne, og jeg må indrømme at jeg er fascineret over hvordan de finder inspiration til hele disney universet også. OG holder det smukt i WHEAT kollektionernes tråd. Respekt herfra! Se den nye kollektion HER!

BY.CLARA

MAKE THE WORLD GREAT AGAIN. sweatshirten hang så man ikke var i tvivl om hvad fokus var. Den hang og sagde det hele. Jeg er jo TOSSET med sweatshirts (som i ved) og den her skal absolut med! Pia som har mærket, har rykket det enormt fra de fine sutsko som vi har haft herhjemme til vores døtre, til de smukke tøjkollektioner, som bare rammer rigtigt hver gang! Jeg glæder mig til at se hvad Pia finder på næste gang! imorgen :) Se mere fra By.Clara HER!

THE NEW

The New, har taget Danmark med storm, med deres seje designs, til gode priser. Og stadig med et kig imod trends og tendenser. Jeg var især vild med banan sweatshirten (som faktisk er drenge kollektionen) og også de fine nederdele og florlette prints på pige kollektionen. THE NEW er kommet for at blive UDEN TVIVL. Og jeg er sikker på at i har ligeså meget optur over det her mærke som vi har herhjemme! Se mere HER!

MILK N SODA

Australske MilkNSoda husker jeg fra instagram, og nu ser det endeligt ud til at de faktisk kommer til DK lige om hjørnet. De har fine tasker som disse, men også sjove hårdimser, og generelt en mega piget kollektion. Jeg skal forbi og sige hej til Marie, fra agenturetMAWSI, vi har hyggesnakket og nørdet hver sæson, siden min allerførste. Marie, har en trendsikker finger på pulsen, og jeg nyder at nørde med hende. Og hendes lækre mærker! Se mere MilkNsoda HER!

OG IMORGEN ER EN NY NØRDE DAG!

Jeg har mini holdet med på tur imorgen tidlig, og jeg håber at det bliver en perfekt dag. Med masse af nørderi og hygge med de mindste. De er gudskelov heller ikke blege for at sige deres mening, så måske bliver indlægget næste år omkring hvad der var deres favorit. Jeg glæder mig!

Likes

Comments

JEG GLÆDER MIG.. AGTIGT...

Sådan skrev jeg igår... Sådan havde jeg det også imorges, da jeg vågnede og tænkte. Idag starter mit forløb på 10 uger imod en sundere mig. Et sundere jeg? Desværre er vi alle mennesker, og grundet sygdom, er det hele rykket til næste uge. Og det er jeg jo MEGA nerdern over, for ser i jeg havde FAKTISK (ja jeg ved godt man bruge "faktisk" når man er overrasket. Som i "ej frølår smager FAKTISK okay") glædet mig til idag. Jeg havde glædet mig til smerten ved en trænings sceance. sådan oprigtigt...

OK - HVAD GØR MAN SÅ?

I et kækt øjeblik med overskud, skrev jeg til min kammerat. I kender godt typen, ham der som løber hele tiden, er ultra sporty og "FOR SJOV" løber en masse løb, og laver en mini tri... FOR SJOVT! Jeg ved ikke om jeg havde håbet at han ikke svarede, men det gjorde han. Og selvom jeg allermest havde lyst til at begrave mig i sofaen med en cola (på 1,5 liter) og en pose chips (ok to poser chips), så kom vi ud at løbe! OG JEG ER PISSE STOLT! Stolt over at jeg kom ud. Nuvel mine børn havde løbet hurtigere (og længere) end mig. Men jeg kom ud. Jeg er startet!

OG NU SIDDER JEG MED MIN LAKRIDSRODS TE (SOM IKKE ER COLA)...

Og jeg har stadig OPTUR over at jeg kom ud. Også selvom jeg ikke kan gå imorgen. DET VAR OPTUR! Så på den måde blev dagen en helt anden end jeg havde regnet med. MEN jeg er igang! Shit jeg er igang..

Likes

Comments