Børn i 0. Klasse - Jeg har mega svært ved at følge med!

Når den mindste ikke vil sove…

image

Den lille Noomi må tage nogle mentale spring lige i den her periode, for hun har mega meget behov for tryghed når hun skal falde i søvn. Rutinen omkring det er faktisk fin nok. Vi gør ungerne godnat klar udenfor hendes værelse når hun er puttet så hun mærker at vi er der. Men pludselig så er det somom hun bestemmer sig for at vi da er to om at bestemme om hun skal sove.

“Tørstig” tricket (THE Oldest trick in the book) virker. Vi er igen inde på værelset med en kop vand. Men når vi så bevæger os væk så er helvede løs. Hun bliver simpelthen så ked af det den lille mus. Man hører nedenunder hvordan hun hjerteskærende kalder (med tårer) og igår aftes da jeg kom op havde hun kastet alt hendes sengetøj, kanin bamsen og sutterne (dutti) ud af sengen og stod (mega melodramatisk cute) og græd med hovedet i hænderne i en sådan grad at der var vådt på gulvet foran sengen.

Vi er ikke tilhængere af at vores børn på noget tidspunkt græd sig selv i søvn. Men det kan nogengange være en ret lang process med putning:)

hvad er jeres erfaring? Vi ved det stopper jo men vejen dertil er ikke altid lige sjov vel?

image

Tak fordi du læser med 🙂

  1. A

3 kommentarer

  • Stine

    Min datter er kun lige blevet halvandet, så har ikke så meget fornuftigt at bidrage med. Men jo- nogle aftener kan hun også gå fra sover sødt til bundulykkelig på 20 sekunder. (Hvilket er da den tid det tager mig at registrere hun græder inde fra stuen til jeg når ind til hende).
    Andre perioder er der intet.

    Synes det er lige dele fustrerede og samtidig facinerende ar tænke over hvad der sker af hjernejoblinger hos dem i de perioder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne Rousau

    Crazy at læse!! 😳😳 det føltes som om det var vores eget liv med Merle på snart 20 mdr!
    Hun har haft en længere periode hvor hun næsten faldt i søvn i min arm, blev puttet og vupti sov sov sov!
    Pludselig fra den ene nat til den anden gik det total amok! Skrig, gråd og alt “inventar” fra sengen PÅ gulvet og et total ulykkeligt barn der ikke kunne klare at blive “forladt”.
    Forsøgt med natlampe (ingen succes), forsøgt med putten i vores seng (ingen succes) og så kom tanken om at øge godnat ritualet fra kun at sige godnat til mor og far til at sige godnat til -næsten – ALT på værelset. Inkl. billeder, bamser, zoologiske have i form af Sleich dyr etc.
    Og så vinke heeeeele vejen ud af værelset. Samtidig med at hun også vinker og siger Hej Hej!
    Og det virker sgu!! Hurra!
    Tror vores Merles frustration har været at godnatritualet blev for kort og at man næsten listede sig ud af værelset istedet for nu.

    Men hey – i næste uge kan det jo være helt opposite igen 😉😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Jeg tror det er super vigtigt at finde sine egne rutiner, jeres lyder da mega hyggeligt!!! tak fordi du læser med 🙂 Jeg er vild med jeres datters navn 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn i 0. Klasse - Jeg har mega svært ved at følge med!