DEN DER VIGTIGE HJÆLPENDE HÅND I HVERDAGEN...

HVORNÅR ER MAN KLAR TIL AT GIVE SLIP?

img_3904

JEG SYNES DET ER SVÆRT…

Ja undskyld den dramatiske start. Men jeg synes det er svært. Det er svært at “slippe” sine store døtre og passe “mindre” på dem. Lad mig forklare. Ser i, jeg ved ikke helt hvornår jeg ikke må se dem som de små pus der kom 2 måneder for tidligt. Jeg ved ikke helt hvornår jeg skal stole på at de nok skal have styr på at passe på sig selv. Jeg kan se at der er børn som cykler derudaf mod skolen, og er langt mere selvstændige. Ihvertfald mere selvstændige end jeg føler at vores er klar til. Men så kommer det store forkromede spørgsmål…

HVORNÅR ER MAN KLAR

TIL AT GIVE MERE SLIP?

Jeg synes simpelthen det er så svært. De er 8 år og jeg ved godt at før jeg ser mig om så er de teenagers og alt er top nedern omkring dem. Men jeg har virkeligt brug for jeres hjælp. HVORNÅR starter man med at give mere slip? HVORNÅR kan jeg stole på at de kan klarer sig selv – og ØDELÆGGER jeg deres selvstændighed ved at hjælpe dem mere?

HJÆLP OG KOM MED DINE ERFARINGER!

Glæder mig til at læse dine tanker! OG PÅ FORHÅND TAK!

   

15 kommentarer

  • HandiMor

    Åhh det er SÅ svært og vi (jeg) øver os rigtig meget i det samme herhjemme, med vores snart 8 årige ældste knægt! Min pædagog side siger en ting og min mor side, siger noget HELT andet! Jeg prøver, at sige til mig selv, at hvis jeg viser ham, at jeg ikke tror han kan: gå til købmanden, cykle i skole, selv køre hjem fra legeaftale osv så er det netop det billede jeg giver ham af sig selv – at han ikke kan. Istedet prøver jeg, at lade ham vise mig, at han kan og øver mig selv i, at LADE VÆRE med at sige, pas nu på, husk nu på, kom nu lige hjem osv, for jeg ved jo inderste inde, at han godt kan, det er mig der ikke kan! Det er sgu nemmere at være pædagog for andres børn end mor for ens egne 😄❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      HAHAHAAH SEJE jeg er sikker på det er nemmere at være pædagog end forælder! DOG er det da mega sejt gået at du kan støtte op om ham. Jeg skal nok prøve mere og mere at give slip og støtte op istedet for:) A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kristina

    Er pigerne klare ? – min fik vist lov at gå over gaden alene en søndag eftermiddag – med trafik regulering und alles da han var 5 … bare en enkelt tur. midt i 1klasse fik han lov at gå hjem fra skole – grøn sti – hele vejen og kun et lysreguleret kryds. Han havde brug for at få ro og ikke være i SFO. først gåben, siden rulleskøjter/ løbehjul – og efter 2-3 måneder cykel. Men han var selv klar … ( en del af ” the joy of being a single mom ” )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Kristina hvor er han sej din knægt! OG FEDT at du støtter ham i det – sikke en masse opture han får! Hvor bliver jeg glad for at læse det! DU ER SEJ! tak fordi du læser med 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh ja….. hvornår er man klar? Hvornår er de klar?
    Jeg kan kun sige, med en på 17 og en på snart 10, at de er klar når de gør opmærksom på det – og så må man pakke bekymringerne sammen og ‘bare’ støtte op omkring det de sætter sig for at afprøve, på bedst mulig og sikrest måde!
    For selvfølgelig skal de yngste ikke selv have lov at cykle i skole og krydse (måske) trafikerede veje alene, hvis ikke de er trænet og øvede i den manøvre – og den 17-årige skal heller ikke cykle hjem fra gymnasiefest, midt om natten, selvom hun synes at det kan hun sagtens….
    Jeg er nået dertil, at hvis de selv tør, selv ønsker det og selv giver udtryk for at have lyst til at prøve kræfter med noget, så lad dem – under kyndig vejledning til de kan selv. – Og ofte kan de selv før man føler sig heeeeelt klar til at slippe dem 🙂
    MEGA angstprovokerende kan det være, at slippe dem løs – om de er 2, 5, 8 eller 17 år – men at hjælpe på det niveau de har brug for hjælp på, og også at turde lade dem prøve selv, giver SÅ meget på modighedskontoen!!! /Line (lineskydt)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Hej Line din kommentar er ikke forsvundet – jeg skal godkende den først 🙂 Jeg tror at jeg absolut bliver “far kommer og henter os” når de er i byen. Det vil jeg tusind gange hellere end “bare send en sms når du er på vej hjem…” Jeg er enig i at det er mega angstprovokerende – og jeg tror de er klar til meget mere end jeg tør! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Hvornår du er klar til at give slip- afhænger af hvornår dine døtre er klar til at du giver slip!!! Giver det mening ?? Jeg forstår virkelig godt dine tanker, for jeg har ho prøvet det sammen, blot med min sidste fødte fremfor den første.

    Louise har været selvstændig med mange ting herhjemme. Men så snart det var ting ud af huset har hun været mest tryg ved, at jeg eller hendes far var med på sidelinjen. Hun var 9 år gammel før hun fik lov til seæv at gå i skole . Der var et kæmpe stort vej kryds hun skulle over og det var hun ikke trafik sikker nok til , at kunne overskue , hvis eks vis det nåede at blive rødt inden hun kom helt over. Så kunne hun ikke finde ud af om hun skulle fortsætte eller gå( løbe) tilbage

    Da hun var 9 ytrede hun ønske om , selv at forsøge…. og jeg fulgte med sådan 25 skridt bag hende til at starte med. Og hun gav “tommel op” ved lyskrydset- hun var sikker på hvad hun skulle….

    Det samme da hun gerne ville begynde at cykle i skole. Vi er imellemtiden flyttet og det store lyskryds skaæ hun inne over længere . Min mand og jeg cyklede byen tynd og øvede færdselsregler og færdigheder på cykel . Da hun mente hun kunne det, fik hun lov til at cykle i skole. Vi fulgtes med hende i starten men snart bad hun om at få lov alene . Vi har udstyret hende med en mobil telefon( da hun begyndte at gå alene til og fra skole) så ringede hun når hun gik fra skolen….. det fungerede fint.

    Det bliver lettere at give slip jo ældre de bliver . De skal nok selv sige fra. Bare fordi der er andre som er mere selvstændige betyder det ikke at dine piger ikke bliver selvstændige . Det gør de- i deres og dit tempo.

    Se på og lyt til dine børn. De skal nok på den ene eller anden måde selv give udtryk for hvornår du/ I skal slippe tøjlerne lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Heidi i er seje! jeg tror absolut det giver mening at kører rundt med dem og træne dem i trafikken! OG det er faktisk noget jeg glæder mig til også! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hmm… måske mit svar er forsvundet 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla F

    Det kommer jo an på så mange ting, navnligt hvor parate børnene selv er. Min søn er 8 og har cykler selv til og fra skole og frit hver dag. Faktisk sørger han endda selv for alt selv om morgenen. Han bliver vækket lidt i 7 og går derefter direkte igang med at gøre sig klar, finder selv tøj frem, tager det på og sætter sig ved spisebordet- hvor vi dog oftest serverer morgenmaden for ham- mest af hensyn til et lidt sundere valg. Når klokken bliver 7.35 sætter han sin tallerken og glas til opvask og går ud og tager overtøj på og siger farvel til os andre. Han er totalt selvkørende. Efter skole sender han oftest en sms om han kommer hjem (jeg arbejder en del hjemmefra) eller tager på fritidshjem med vennerne. Han har bare styr på det hele.
    Det havde han ikke for 1-2 år siden, men langsomt har vi sluppet tøjlerne og sørget for at han følte sig tryg ved cykelturen alene. Og han er simpelthen vokset gevaldigt med opgaven. Vi har ikke haft travlt med at han skulle cykle selv, men der kom en dag for et lille års tid siden hvor han sagde at han gerne ville køre selv. Og det gav vi ham lov til selvom vi var lidt usikre. Men vi har aldrig fortrudt.
    Min datter der starter i 0. klasse til august og hun mener hun skal cykle alene fra den første dag… hehe… det er moren måske ikke helt klar til.
    Nu ved jeg ikke hvor langt dine piger har til skole, men de virker da umiddelbart som to fornuftige piger og de har jo hinanden, så jeg ville sige go for it!
    Det gør seriøst også morgenen så meget lettere hos os og hvor min søn faktisk kæmpede lidt med noget angst tidligere har denne sejr, han jo også føler over at “klare sig selv”, gjort at angsten er næsten helt væk. Det har været så fedt at se… islr som en pylremor som mig😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Camilla, hvor er i seje! Jeg er på ingen måde som sagt klar til det – men tror faktisk at døtrene er! 🙂 A Jeg vil prøve her over sommeren at træne med dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    ER det nu jeg skal fortælle at barn på 8 faktisk ” blev væk ” i Østrig – jeg tog sidste bakke ned i slushice, han liften og bussen hjem til hotellet – dvs den forkerte bus. Han fik på magisk vis forklaret chaufføren at han skulle tilbage til udgangspunktet og chaufføren fik forklaret at bussen kørte en rundstrækning – vel retur ved liften tog han så den rigtige bus – mor nåede at blive seriøst nervøs – dreng siger ” jamen mor jeg er jo spejder ” ….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      HAHAHAHA NEJ DEN HISTORIE SKAL DU IKKE FORTÆLLE MIG !!!! shit så fik man stress? 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Nej tænkte nok det var et pædagogisk ukorrekt tidspunkt ha ha – og ja shit jeg var nervøs og det fornuftige barn ville komikken ha mobilen med på sku for den kunne jo blive våd og ødelagt ( hvor den fornuft lige kommer fra – no idea!!! )

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN DER VIGTIGE HJÆLPENDE HÅND I HVERDAGEN...