5 TING VI ER VILDE MED HOS APOPRO!

FAR. SKAL I SKILLES…

img_6435

SPØRGSMÅLET KOM PROMPTE FORLEDEN…

Ava så eftertænksom ud… Det var tydeligt at hun havde tænkt over det… Og en masse tanker og følelser kom ind over mig. For NEJ vi skal ikke skilles! Men måske har vi været tilpas uenige foran vores døtre til at hun tænkte sådan. Vi har ikke decideret aftalt at skændes foran døtrene, dog er vi begge enige om at vores børn godt må se at man bliver uenige og holder på sin mening. OG at man bliver gode venner igen. De store døtre går i klasse med børn hvis forældre har bestemt at de er bedre forældre/voksne/mennesker hver for sig, og det har vi snakket om før. Jeg kan selv huske tanken da mine forældre gik fra hinanden. Dog var deres “skilsmisse” den lykkelige hvor vi stadig var en familie. Lykkelig for mig ihvertfald. Men så sad jeg der, først og blev sur over det – i min verden – absurde spørgsmål. Men jeg så jeg lidt udover det. Og vi fik os en snak. En snak om at man ikke skal skilles fordi man skændes engang imellem. En snak om at de ikke skulle til at tænke over hvem de ville bo hos. For det havde hun også tænkt over… Pludselig blev jeg i tvivl om det var en god idé at være uenige overfor vores døtre. Er man en god forælder hvis man viser alle situationer af ens liv. For jeg tænker ja. MEN måske har vi så ikke været så gode til at vise at vi blev gode venner igen?

SKÆNDES I FORAN JERES BARN?

   

30 kommentarer

  • Gry

    Jeg er helt enig med dig/jer. Børnene skal ikke skånes for at opleve jeres uenigheder. Og jeg synes absolut ikke de behøver at se jer blive “gode venner” igen, når blot I -på andre tidspunkter- er gode til at vise jeres kærlighed til hinanden i børnenes påsyn.
    Vores ældste på 8 (om en uge) er da begyndt at vrænge lidt på næsen når vi kysser foran hende og hendes søskende, men jeg tænker at det er meget god læring i at lade dem “følge med” i deres forældres ups and downs (med måde, det er jo klart)
    Jeg tror ikke man kan undgå at blive konfronteret med “skal I skilles” spørgsmålet, uanset hvor godt man har det. Det viser blot at man har et tænkende, empatisk barn. Tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      HAHAHAHAA jeg synes i skal kysse hele tiden – især foran den ældste! Kærlighed er mega vigtigt! TAK for din kommentar! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja vi skændes foran ungerne. Vi har en aftale om vi ikke diskutere ting der omhandler dem. Fx hvis man ikke er enig i den andens opdragelse, men altid støtter i situationen og tager den efter. Så de ved ved vi ikke kan spilles ud mod hinanden.

    Jeg er selv skilsmissebarn og har boet med min mor hele min barndom. Første gang min mand (dengang kæreste) skændes var jeg overbevist om vi ikke var sammen mere. I min optik var skænderier nemlig = brud. Og havde min mand ikke den gang holdt fast og forklaret at det ikke var tilfældes, havde jeg nok fortsat den indstilling, da min ungdomskærlighed så således ud.
    Så tror at det er vigtigt vores børn ser os skændes og blive venner igen. Desuden gør det jo også ungerne kan se hvordan livet er. Den dag de rammer teenager kommer vi nok også til at skændes med dem, men så ved de da vi altid ender som venner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Super relevant emne, da halvdelen af alle børn efterhånden kommer fra skilsmisse familier. Jeg kan da selv huske fra min barndom at jeg gik med de tanker fra mine forældre, som dog stadig er gifte på 37 år 🙂 Tror ikke man skal skjule uenigheder for børnene, måske de virkelig store skænderier hvis man har dem, men ellers har de godt af at de st forældre også kan være uenige, og evt må gå på kompromis ligesom børn kan og må. Men de skal også se man kan blive gode venner igen, og måske forsikres om at man ikke får fra hinanden af den grund. Mine børn er skilsmisse børn, og kan ikke huske andet. De her desværre oplevet os meget uvenner, men den dag i dag holder vi de få uenigheder vi har væk fra børnene, da de i forvejen kæmper med en del som skilsmisse børn.
    Men tror på du/I har ret i det i gør. Også selvlm Ava reagerer, på en helt naturlig måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      PUHA joan! I er seje! Selvom man beslutter sig for at være forældre sammen hver for sig, så kræver det en masse. DYB respekt for at i (for det meste) kan holde den gode tone!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Ja! Skændes og blive gode venner igen. Mine forældre (der stadig er sammen) gjorde det ALDRIG og det har krævet en del terapi for min søster og jeg fordi vi dels ikke så vrede i parforhold som en legitim følelse og derved ikke kunne begå os ordentlig i uenigheder med vores kærester. Jeg er tæt på 37 og jeg skændes / diskuterer gerne med min mand foran datteren på 7. Man skal blive gode venner igen og selvfølgelig skal det ikke være et rabalder hvor man ikke kan styre sig. De må ikke blive bange. Det er min holdning. – og ros til Ava for st være så tryg at hun spørger istedet for at gå med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Stine, jeg skulle lige trække vejret for ikke at blive sur eller sige “hvad tænker du på?” hun er nemlig mega sej hende Ava (også…) TAK fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Vi har som sådan aftalt at vi ikke skændes så børnene kan se det, men vi kan godt være uenige foran dem og blive gode venner igen foran dem. Jeg er selv vokset op med forældre som råbte af hinanden hver dag og jeg fik ondt i maven og hadede det. Det skal mine børn ikke opleve, men selvfølgelig hører de os skændes en gang imellem. Vi prøver dog på at gemme det til de sover/ikke er her eller går ind i et rum for os selv. De er 10,14 og 14 år gamle og de ældste har begge oplevet deres forældre blive skilt fra deres andre forældre en gang, de skal ikke frygte at det sker igen selvom de ikke kan huske det. De var kun 2,5 år gamle dengang. Ja vi har begge en datter fra et tidligere ægteskab og blev skilt på samme tid fra vores respektive partnere.
    Nå men det jeg bare ville sige er, at ja vi har aftalt ikke at skændes foran børnene men at de godt må se os være uenige og løse tingene sammen. Vi har gjort meget ud af at lære dem at løse deres egne konflikter og det mestrer de ret godt nu. De skal ikke pakkes ind i vat og skånes for det der nu engang er en del af livet, men man bør tage alder og sensitivitet i betragtning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Anette hvor er i mega seje! WOW, jeg smiler over din kommentar. For i er simpelthen så seje! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Ja ind i mellem kommer vi faktisk til det – Selvom vi har “aftalt” ikke at gøre det foran vores datter. Hun bliver så ked af det trods hun kun næsten er to år og trods det aldrig er rigtig højlydt, men hun kan mærke den dårlige stemning alligevel, det kommer tydeligt til udtryk og vi får SÅ dårlig samvittighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      PUHA, jeg tænker Pernille at det vigtigste må være at man er opmærksom? TAK fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kjær

    Nu har jeg ikke børn – endnu, men dit indlæg satte faktisk tanker igang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicole

    I aften kommer der også lige en kommentar fra den lidt atypiske læser, nemlig den 18-årigs gymnasietøs, der elsker at følge med i dit familieliv, og helt klart er fast læser og “liker” på insta :)!!!! Jeg er enebarn og har på ingen måde været skånet for mine forældres skænderier. Jeg har været med på helt tæt hånd, og selvom at jeg fuldstændig kan følge resten af kommentarerne og helt klart så vil jeg blot dele, at jeg personligt har brugt mange, mange år på ikke at frygte en skilsmisse i sådanne situationer. Dengang jeg var yngre tænkte jeg “nu er det slut” og sådan var det mange gange. I dag har jeg lært at selvom at der er lidt “ups and downs” så betyder det ikke at man ikke elsker hinanden. Det forstod jeg også delvist for 6 år siden. Men det tog lang tid for mig at forstå at det ene ikke udelukker det andet, så jeg synes det er fantastisk at I tager snakken med døtrene, for det tror jeg vil gøre den helt store forskel. Også selvom de måske er 10 eller 12 år, for det er en stor frygt mange børn går med, da man jo ønskerne det bedste for sine forældre. Tak for snakken! Godnat herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Nicoline, jeg bliver simpelthen så glad for din kommentar! Hvor er det optur at du læser med! Tusind tak for det!!! OG TAK for din seje kommentar! Det betyder mega meget for mig at du bruger din tid på at skrive dine tanker ned her. TAK! mange tak! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Mine forældre har skændes foran mig og min bror. Min mor har taget mig med når hun havde brug for en pause. Og jeg har selv tænkt at det gav mening hvis de gik fra hinanden.
    I dag er de lykkelige, og langt fra hvordan min partner og jeg opfører os. De kan hæve stemmen og blive hurtigt sure på hinanden. Men de elsker hinanden og deres åbenhed har lært mig at kærligheden kan være på prøve, både 1 dag men også flere uger. Og alligevel skal man kæmpe hvis man elsker.
    Jeg er blot 22 år – men jeg ved hvad jeg vil finde mig i, hvad min grænse er og at jeg skal kæmpe for det jeg har kært.
    Takket være mine forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Marie, din kommentar gør mig glad. Hvor er dine forældre seje – respekt for jer! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingeborg

    Jeg synes faktisk børn skal skærmes og beskyttes for mange ting. Du har 4 smukke døtre. Men de er alle sammen ret små endnu (selv de store af dem). Selvfølgelig skal det hele ikke være kys og kram og man må gerne være uenige. Men jeg synes man skal tænke over det. Det er ikke nemt at være barn. Jeg kan huske hvordan jeg både bekymrede mig for verden, mine forældres økonomi, jobsituation og ja også skænderier da jeg var barn. Børn opfanger rigtig mange ting, men har også begrænset forståelse og en lille ting kan blive rigtig stor.
    Hilsen en 22 årige uden børn. Så hvad ved jeg. Men jeg kan huske hvordan det var at være et barn der måske blev delt lidt for meget med.
    Knus, og tak for en rigtig god blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Ingeborg – din kommentar sætter tanker igang i mit hovede! Jeg er glad for at du skriver som du gør! TAK fordi du læser med 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vil ikke sige vi som sådan skændes, foran ungerne, vi er bare nok nærmere uenige. For når vi sådan rigtig skændes, så kan bølgerne godt gå lidt højt. Og dét synes vi ikke ungerne skal opleve. De må, som du selv skriver, gerne opleve at vi kan være uenige om tingene og blive gode venner igen. For ligesom jeg kan skælde ud og være uenige med ungerne, kan jeg selvfølgelig også være det med deres far. Alting er ikke lutter lagkage, hvorend det gerne må fremstå sådan, så er vi alle mennesker og kan ikke have ens mening omkring alle ting. Hvis jeg er uenig med manden om noget kl. 8.00 om morgenen, så gider jeg egentlig ikke altid vente til kl. 20.00 om aftenen med at bringe det på bane igen, fordi vores ungerne ikke må høre at vi kan være uenige.
    Vores store pige på 3,5 år, kan godt finde på at spørge os hver især “mor, er du sur på far?”, hvortil jeg svarer hende at jeg ikke er sur på far, men at jeg bare ikke synes det samme som far synes. Det accepterer hun fint ift. alder. Vi har også lært at læse hendes signaler på hvornår nok er nok, og om hun har brug for en pause fra mors og fars uenigheder (ikke for at få det til at lyde som om vi konstant er uenige, haha). Vi tænker, at ser ens børn ikke virkeligheden fra alle sider af (selvfølgelig moderat og med hensyn til hvor gamle de er), så får de (kan få) nogle gevaldige problemer og konfliktskyhed når de bliver ældre og finder ud af, at man faktisk godt kan være uvenner engang imellem – uden det betyder man skal skilles ;-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Julie jeg er mega enig! Man skal ikke kaste med tingene foran ungerne. man skal vise at man sagtens kan være uenige – men så kommer man også videre! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Nordentoft

    Åh altså. Jeg synes det kan være svært. Nu er jeg alene med mine to, men er prøver for så vidt muligt at holde konflikterne på laveste. Og det gælder især med en evt. kæreste når ungerne er vågne/til stede. I vores tilfælde har det dog meget med vores baggrund at gøre, psykisk vold (på mig) og højlydte trusler (den dag vi blev smidt ud på røv og albuer i nattøj) gør at mine børn ikke skal ‘udsættes’ for mere. Men jeg synes hun er vildt sej at hun bare spørger direkte, vi gør også meget ud af at snakke om tænker og følelser herhjemme så man ikke går og får ondt i maven eller alt for meget rumsteren på førstesalen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Puha Trine, det er jo også en helt anden ting. fortåeligt har du en anden strategi. Det forstår jeg godt! Puha…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for et godt indlæg – der sætter tankerne igang.
    Herhjemme har vi aftalt ikke at skændes foran børnene, men det lykkedes bare ikke altid at vente med at tage problemet.
    Jeg glemmer aldrig følelsen af, hvordan det var, når mine forældre var uvenner. Det absolut værste, som jeg vidste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Louise du har ret. Husker i så at blive gode venner foran dem også?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Vi kan sagtens diskutere og være uenige – men et decideret skænderi har vi kun haft en foran dem.
    Men er generelt af samme overbevisning som du. Det er faktisk en gave at vise sine børn alle facetter af følelseslivet – så kan de bedre rumme egne følelser. Det er min påstand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Jeg håber du har ret Sascha, det er dog rart at der er andre med samme tankegang! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Alan!

    Yes- Andreas and I quarrel in front of the boys. I tell them that, as they argue between them although they still love each other, so do pappa and I. It is also fine that that we do sometimes quarrel… it means that we want to work something out. It is when we are angry and NOT quarrel (or resolve) that it becomes a problem. We also kiss so they know it is OK… even though they think it is gross 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 TING VI ER VILDE MED HOS APOPRO!