KØR SELV SOMMERFERIE - del 1

I HJERTET GEMT…

img_05161

I HJERTET GEMT… ALDRIG GLEMT…

Sådan skrev min kære kusine i en besked til mig, da jeg skrev at jeg savnede min mor. Hun har ret. Der er gået en del år nu siden hun gik bort, og jeg har en hverdag hvor sorgen, og tabet er en del af mig. Men i de sidste to dage, har min barndom fyldt en del. Minder fra da jeg var barn. Minder fra da jeg flyttede hjemmefra. Ser i, min mor arbejdede på det hotel jeg boede på i Odense. Og jeg arbejdede i Rosengårdscentret, hvor jeg altid var inde med min far og købe mors dags platte (den 24. December om morgenen – ja der var engang åbent juleaften!) Faktisk købte vi den altid i inspiration. Hvor jeg har arbejdet de sidste par dage… Jeg smiler med tårer i øjnene over det nu. Jeg savner dem begge to enormt. Og enormt meget lige idag… Det er både rart med minder, men omvendt også hårdt at de ikke er her. Ikke er her til at få de krammere og kys af døtrene, som jeg får. Hårdt, fordi jeg jo ikke kan dele nogle ting med dem. Som miniholdet (som ingen af dem nogensinde mødte) der elsker at gå til spring, og er fuld af fis og ballade. Og de store døtre som tit snakker om dem, især farfar som de mødte… Jeg ved jeg har skrevet om de her tanker tidligere. Jeg kommer med garanti til at skrive om det igen. Minderne er dejlige, og jeg har nydt at bo på hotellet, og gået på de gange hvor min mor også har gået. Minderne er dejlige fordi jeg nu også skal til at have jule traditioner med mine børn, på samme måde som min far havde med mig.

ALDRIG GLEMT…

Det er sandt. De er med mig hele vejen i mit liv, uden dem. De lever videre i døtrene. De er aldrig glemt. Men dage som de her, jeg netop har haft, gør dog at man mindes extra meget. Og måske er det faktisk meget sundt at have de dage også. Odense, og Fyn generelt, er fyldt med minder. Minder som jeg elsker. Minder som gør mig ked af det. Minder som gør at jeg mindes med længsel. Tænk hvis de var her. Den tanke kommer jeg aldrig til at give slip på.

ALDRIG GLEMT!

Men gud hvor jeg savner dem idag…

   

11 kommentarer

  • Louise Lykke

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamillawn

    Det er godt du skriver om det igen, og det er godt du tænker at gøre det igen.
    Jeg oplever desværre vi danskere taler alt for lidt om sorg, og jeg oplever at alt for få tør spørge ind – sikkert fordi de er bange for at gøre en ked af det. Men når man har mistet, altså virkelig mistet, så er det aldrig irrelevant at spørge hvordan man har det med det, hvordan/hvornår/hvor meget/hvor henne man mærker savnet og sorgen.
    Herhjemme er død, begravelse, sorg og savn jævnligt et samtaleemne. Vores piger var kun 5 mdr og 2 år da min far døde efter et langt sygdomsforløb for 3 år siden. Børn er jo heldigvis så umiddelbare, så de spørger bare om alt; kan man åbne øjnene nede i jorden, hvorfor kommer det brændte ned i en vase, dør jeg også, men så har du jo ingen far mor, jeg vil også have en morfar etc etc. Det gør mig glad at de spørger ind og interessere sig for det.
    Vi fik en bog af bedemanden den gang, “hvor går man hen når man går bort”, den har vi meget gavn af at læse.
    Jeg kan virkelig godt genkende dine beskrivelser af sorg, minder og savn <3 Der er så meget man ville ønske de kunne være en del af, og jeg bliver ked af alt det han ikke fik lov at opleve. Men jeg trøster mig ved alt det han nåede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Kære Kamilla! Tusind Tusind Tusind tak for din besked. Kram til jer – i er seje! mvh Allan

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette (Raffigina)

    Åh hvor jeg kender det… og så alligevel ikke mere. Ikke på samme måde. Min far døde i 1998 da jeg var bare 17 år.
    Jeg sørgede, tudede og snakkede om det hele tiden i et års tid (han døde meget pludseligt) og i nogle år efter blev jeg ofte grebet af sorgen fordi så mange ting mindede mig om ham, hans død og det der kunne ha været.
    Nu er der gået så mange år at jeg ikke rigtig savner ham mere. Nu er jeg blot ærgerlig over at mine børn ikke fik mødt ham eller at han ikke er her til at hjælpe mig med at bygge et skur eller lave min cykel. Jeg er dog sikker på at han er med mig på en eller anden måde, sikker på at han ser mine børn, mit liv og har været med hele vejen. Jeg har ro indeni på den måde. Min far var fra 1936 og ville nok ha været død idag hvis han havde overlevet de blodpropper dengang. Jeg tror faktisk at det var lidt nemmere for mig at miste ham dengang, før jeg opdagede at forældre også var mennesker og ikke bare forældre. 😊
    Sorg skal bearbejdes, gerne sammen med andre. Snak om minderne, snak om det du savner og fortæl historierne igen og igen. Alle kommer igennem det på hver deres måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      WOW anette! Tusind tak for din kommentar, og dine tanker. Du har selv været igennem en del. Godt at du er på den anden side! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi kjeldgaard

    Kære Allan. Jeg forstår alt det du skriver, det kunne næsten være skrevet af mig. Jeg har dog min far endnu og har “kun” mistet min mor. For 20 år siden var jeg 27 år, nybagt mor til min 3 datter. Min mor døde efter et kort agressiv kræft foreløb. Jeg er den ældste af 3 søskende og sygeplejerske . Så jeg “trak læsset “ med lægesamtaler, passede min mor derhjemme altimen jeg havde minoille bitte nyfødte baby med i liften. Det var så umenneskelig hårdt. Og den dag i dsg savner jeg stadig min mor rigtig meget . Savner at dele oplevelser med hende. , vise hende hvor store og dejlige hendes børnebørn er blevet . Hun kunne endda være oldemor til 2 små vidunderlige piger. Jeg savner hende hæsligt meget til højtider. Især da pigerne blev konfirmeret . Hun manglede på bænke. I kirken. Jeg lever med savnet hver dag. Sorgen er blevet håndterbar og jeg kan du t tale om hende og se billeder. Jeg har en video liggende fra barnedåben fra min 3 datter (som blev fremskyndet så min mor kunne nå at være med) der er min mor på videoen . Jeg KAN bare ikke se den … for jeg kan ganske enkelt ikke tåle at høre min mors stemme. Det sender mig fuldstændig 20 år tilbage og i knæ af sorg og savn. Kram og kærlig hilsen til dig fra mig- som forstår dig meget mere end du aner

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Seje heidi! jeg er sikker på at den video ligger og venter på at du kan se den. Og smile, med tårerne! Tak for dit kram! Mvh Allan

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Tænk hvis de var her! Jeg kan så meget sætte mig ind i din sorg og tanker kære Allan. Specielt idag. Synes det er trist for din familie du og I har mistet dem alt for tidligt. Dejligt dog, at du har minderne. Dem kan ingen tage fra dig.
    Jeg mistede min far 8 dage før jeg blev 2 år. Jeg kan ikke huske ham – naturligvis. Ingen tæt familie havde han. Så jeg har aldrig mødt nogen der har kendt ham andet end min mor naturligvis. Lige indtil…. igår. 35 år skulle der gå, men det er lykkedes mig at finde hans bedste ven – som også stod fadder i kirken dengang til min barnedåb. Waaauw hvilken dag det var for 3 uger siden da jeg ringede op til ham (tårerne flød…) og hvilken hyggelig og givende møde det var igår. Mange gode sider og kvaliteter har jeg tilfælles med min far fik jeg bekræftet. Sikke en gave, omend sent at få. Nogle brikker faldt på plads.
    Sorgen slutter aldrig, også selvom man ikke engang kan huske dem 🙁 Men at man ved man bærer det bedste videre fra dem, og kan viderebringe det sine børn – det hjælper mig og lyder også som om det er det du gør. Keep going. Alt det bedste din vej. kh. julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Seje Julie! Tak for din hilsen. Det er så vigtigt med nogen som kan videregive minderne man ikke selv kan huske – eller har oplevet! 🙂 A

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kender alt for godt til sorgen.
    Mistede min mand i december 2016 og min mor i august 2017.
    Er virkelig i et vaccum nu, hvor jeg føler, at ingen pludselig har brug for mig.
    Skal nu finde min “sjæl” igen efter 36 års ægteskab.
    Har heldigvis to døtre og fire skønne børnebørn, men mit liv er meget tomt i hverdagen.
    Ser nu alligevel lyst på fremtiden, for jeg har meget at glæde mig over

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Far til Fire piger

      Puha Susanne! Sikke en omgang! kram til dig og din familie! 🙂 Allan

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KØR SELV SOMMERFERIE - del 1