UNDSKYLD…

img_5417

TAK ALLESAMMEN!

Et kæmpe tak og kram herfra. I var alle fantastiske til at læse med og skrive jeres tanker. OG det betyder meget for mig. HOV jeg snakker naturligvis om mit lortefar indlæg fra igår. OG jeg talte med hustruen. Jeg mærkede at igår gik over min grænse – men samtidig var jeg også stolt over at have bevaret roen mere end jeg normalt gør… Imens vi talte sammen da hun kørte hjem mod os, stod det klart at jeg måtte gå ind og vække hende. Jeg gjorde det ikke kun for min egen skyld men også for hendes. Vi skulle ikke have en Nedern dag, i Knuthenborg. Det ville være for dumt simpelthen. Jeg krammede hende en masse og sagde undskyld. Hun sagde også undskyld og at hun elskede mig. selvom jeg havde været en røv med øre så elskede hun mig. Jeg krammede hende igen.

JEG HAR LÆRT SÅ MEGET AF DET HER!!!

Også selvom jeg måske ser mig selv i samme situation igen. Så har jeg noget med til at stoppe op. Jeg nægter at lade min stolthed tage over igen. Det er simpelthen ikke ok! TAK igen fordi i læser med. Det betyder meget!

🙂 A

LORTEFAR VERSION 3835282016398

img_5319

JEG SIDDER HER VED COMPUTEREN…

Jeg skal egenligt ud og skifte til sommerdæk til en køretur med hele familien imorgen. Men jeg er simpelthen nød til at skrive mig lidt ud af den her situation jeg fik rodet mig ud i. Engang imellem bliver jeg mega nervøs for mig med teenage døtre. Engang imellem bliver jeg bare stolt forælder. Idag gav jeg lidt op. Og jeg er faktisk lidt bange for hvordan jeg kom derud. Og hvor let jeg kom derhen også. Vi har haft en lang eftermiddag med en dejlig legeaftale med de store og jeg hentede dem allesammen og vi kørte hen og vaskede bilen. I ved man skal jo ud og køre… Jeg skulle låne gear til at skifte dæk hos ham min buddy som har sådan gear (han er faktisk min harald nyborg agtigt hehe), og døtrene havde en fest med deres døtre. WOHOOO far vi hører ikke efter. Vi smilte af det og det var sjovt men jeg kunne også se at tiden fløj afsted. Jeg skulle bare varme resterne af min hjemmelavet bolo fra igår – så maden var no sweat. Dog kunne jeg se at det var smart hvis de store løb i hurtigt bad når vi kom hjem.

HJEM KOM VI…

Og jeg blev ved med at kalde på de store tøser og – stille og roligt – at minde dem om vores aftale fra bilen hvor vi alle var enige om at de skulle hjælpe. Jeg må indrømme at jeg 4 gange minder dem om det pænt. Og til sidst kan det høres i min tone da jeg midt i “tøser er i ikke søde at…” stopper op. Og de mærker at den er gået for lang. Jeg stopper op og siger stille og roligt “tøser jeg har simpelthen fået nok. Gå i seng….” Jeg kan ikke forklare hvordan det sker, men en af de store døtre drøner op af trappen og råber og skriger “du har ikke givet os muligheden for at nå det” den anden bliver bedrøvet men accepterer (tror hun måske var lidt træt..). Midt i alt det her kalder jeg hende den anden ned fra øverste etage og siger at det er for sent. jeg har simpelthen fået nok. Og hun begynder at presse på fordi hun ved at grænsen er nået for tålmodighed. Af en eller anden årsag vælger hun at fronte. Hun føler sig virkeligt uretfærdigt behandlet. Kunne jeg ikke bare minde dem om det 8 gange og hvad var problemet. Og jeg får den velkendte (og skræmmende) out of body og ser ned på mig og en af ældstedøtrene imens jeg – ærligt – stille og roligt fortæller hvordan jeg ser tingene. Og at hun skal gå i seng. Jeg er stolt over at holde tonen pænt indtil det øjeblik.

MEN MEN MEN…

Hun fronter voldsomt, hende den ene datter. Hun virker til at ville have en reaktion. Og jo mere hun fronter – og jo mere jeg fortalte hende at hun ikke fik mig til at råbe som hun gjorde. Fordi jeg simpelthen ikke havde lyst til det – jo mere råbte og skreg hun. Jeg må indrømme at jeg sagde den sætning der er øverst. Jeg mente det i øjeblikket. Jeg må indrømme at jeg tilsidst hævede stemmen og blev sur. Vi endte med at spise aftensmad allesammen. Men jeg – og jeg tuder imens jeg skriver det her #nutuderfarigen – afviste flere gange at hun skulle have et kram. Jeg var oprigtigt sur på hende. Jeg kunne simpelthen ikke se mig ud over den følelse. For første gang har jeg sendt hende i seng – uden vi blev gode venner. Og jeg har det af helvedes til…

JEG SENDTE HENDE I SENG UDEN ET KRAM…

Hvor fucked up er jeg lige? Hvor nedern et menneske er jeg at jeg ikke kan tilsidesætte mine følelser pga en konflikt med min datter? Hun blev ved med at sige “vi bliver jo gode venner igen far. Stop med at vær sur”, og det gjorde mig endnu mere mavesur. Der er ingen tvivl om at jeg ikke kan styre de knapper altid. Men at de store især ved hvor de skal trykke allerede. Og de er 8 år… DE ER 8 ÅR!!! Kejtet skal jeg forklare min hustru om dette når hun kommer hjem. Kejtet skal jeg imorgen modtage kram fra min datter – da hun gerne vil videre. Og sagde undskyld… Jeg er ikke en stolt far idag… Shit jeg er ked af det…

Jeg går ud og skifter de dæk… TAK for taletiden. Undskyld.

LORTEFAR VERSION 3835282016396

img_2335

JAMEN HERE WE GO AGAIN!

Lortefar er tilbage i fuld flor. OG faktisk ærligt ikke som jeg plejer. Der var ikke råbe far. Der var ikke attitude…

JEG KUNNE IKKE OVERSKUE MINE DØTRE…

Jeg får en helt dårlig smag i munden. I ved den der følelse (lad mig ikke være alene med den følelse please!!) hvor man ikke kan få den i seng hurtigt nok! Tanken om roen efter de er puttet. Harry Potter bogen som man ikke læste nok af til de store døtre – jeg kunne ikke overskue at være forælder idag. SHIT! det er vildt at sætte ord på herinde – og jeg bliver måske haglet ned – MEN jeg håber da også at det her er et forum hvor man kan være ærlig. I må også godt være ærlige!

JEG OVERVEJEDE OM DET VAR UHØFLIGT

AT GÅ PÅ LOKUM IMENS DE SPISTE!

HAHA jeg sidder og griner imens jeg skriver det her. Jeg mener helt seriøst den her følelse har jeg skisme ikke særligt tit. Måske er det fordi jeg skal rejse til stockholm idag at jeg er lidt ude af trit med realiteten som forælder. Måske har man bare sådanne dage – også selvom man elsker sine døtre. Jeg tror de kunne mærke at jeg ikke var til så meget fest og farver idag så selv Noomi (som for tiden tester grænser UDOVER alle tænkelige tidspunkter) var fuldstændig medgørlig.

HJÆLP MIG KÆRE JER HERINDE!

ER JEG ALENE?

 

Måske jeg bare skulle bruge lidt tid på online gambling for at fjerne fokus på hvor stor en lortefar jeg føler mig! Nu hvor jeg har mulighed for at bruge denne bet365 bonuskode 

Samarbejde

LORTEFAR VERSION 3835282016395

image

HERE WE GO AGAIN…

Jeg er kommet ind i en dårlig vane. Eller jeg vil omformulere mig. Jeg føler først at de store døtre hører sådan rigtigt efter hvis jeg hæver stemmen. Jeg har prøvet den pædagogiske tilgang. Hånden på skulderen og “jeg føler ikke du hører efter hvad jeg siger til dig. Vi skal spise nu” taktikken virker også når man som forælder har overskud. Det har jeg så (ÆRLIGT OG HÅNDEN PÅ HJERTET) ikke altid! Jeg fangede mig selv idag i at hæve stemmen til det niveau at jeg følte mig som en rødhalset råbeabe til sidst. NOT FUN FOR ANYONE!

LAD OS VÆRE ENIGE…

INGEN har glæde af at jeg kommer derhen – hverken mine børn, jeg selv, eller menneskeheden!!! Det der så er så skide irriterende (ja excuse my FREAKING French) er så når de kigger på en og siger “hvorfor råber du far??!!!” sådan lidt med den søde attitude som gør at man glæder sig til de er teenager (sagde ingen nogensinde!!!!) Jamen måske råber jeg fordi jeg i stigende stemmeføring har bedt dem om at rejse sig fra sofaen, sengen, spisebordet, deres ByKlipKlap sofa, fra gulvet foran brændeovnen (ja der er mange muligheder!) og så den 374527292 gang råber. Jeg mener hvem dælan er overmenneske nok til ALTID at holde roen?

JEG FORSØGTE EN ANDEN INDGANGSVINKEL…

Her til aften. Vi sad og spiste og der var god stemning. Jeg tænkte – nu spørger jeg simpelthen det vigtige spørgsmål – Er i klar?

“tøser, hvad kan vi gøre for at hjælpe jer til at lytte bedre efter?”

Stilhed. De sad direkte og kiggede på mig i stilhed. Noomi begyndte at synge – Merle dansede med mælken (hvem ved hvad det handlede om haha). Øjeblikket var væk. Det øjeblik kom aldrig tilbage. INTET FREAKING SVAR! Ingen reaktion. Jeg fortsatte med at spise min burger…. Resten af aftenen hyggede vi på sofaen med en film på viaplay. Grisling var på eventyr og vi grinede – og jeg faldt i søvn midt i filmen. Det var en perfekt afslutning på dagen.

Og det bedste er at imorgen kan vi starte forfra…

HVAD GØR I KÆRE VENNER? HVORDAN STOPPER I JER SELV MED AT RÅBE? ELLER RÅBER I OVERHOVEDET?

HEJ HEJ #LORTEFAR HEROVRE!

image

WALK IT OFF SAGDE JEG IGÅR.

Jeg tænkte at det var nok bare slaget. Seriøst jeg fik jo lidt press over at hun var lidt pivet… Jeg sidder med en dårlig smag i munden og er mega flov. Ser i – der var rent faktisk noget galt med min merles lille fus!

Jeg tog på arbejde imorges og hustruen kørte til lokal lægen. De lovede at ringe når hun havde været derinde – alt var jo fint!

HMM…

Jeg får en SMS med teksten – vi kører lige afsted på akutmodtagelsen… Hvor de efter røntgen finder ud af at min lille merle mus har flækket en knogle indeni foden. Ovenover storetåen. Altså IKKE noget man bare Liiige kan Walk off. Shit jeg graver mig lige ned ik?!

HAR I NOGENSINDE PRØVET AT TÆNKE AT DET IKKE VAR NOGET – OGSÅ VAR DER ALIGEVEL NOGET GALT?

image

Shiiiiiit!
God aften 🙂
A

Older posts