Søg
Close this search box.

AMNING I OFFENTLIGE RUM – MIN MENING!

Okay jeg er nødt til at hoppe ind i den her dialog / diskussion der er om amning. Jeg er føler en trang til at dele mine meninger om det her emne. Jeg læste lige en artikel på nettet om en mor som pludselig fik angst for at amme hendes nyfødte på en cafe – og wow det var endda en cafe “hvor hun havde lov til at amme”. HAVDE LOV??? Jeg er nok lidt glemsom, for jeg har allerede glemt de steder hvor min hustru blev forvist til en stol nede i kælderen ved siden af toilettet ( tak Dag H & Wagamama ), jeg mener hvem vil ikke gerne sidde ved siden af lokummet og spise sin mad – selvom man er lille baby? Jeg har glemt hvordan det kan stresse en, at ens dyrebareste pus skriger en smule på en café, og man angstsvedigt prøver at få dem til at stoppe ( for hvor er nu den der stop og mute knap på babyer? Måske er den også nede ved siden af toilettet i kælderen? ). Jeg har glemt hvordan vores trang til IKKE altid at sidde i baby amme stuer kun og spise vores dyre brunch, og frokost anretninger, var til stede som baby familie ( how dare we? ). Jeg har glemt forundringen over at nogle cafeer decideret fravalgte familier på barsel. Fordi deres babyer måske også var sultne, og skulle ammes! ( kom igen når de vil spise cafe burgere og drikke øl, som normale mennesker! ). Det er jeg stadig forundret over nu jeg tænker over det…

En ting jeg IKKE har glemt er dog min mening om amning. Nuvel jeg er lidt farvet af at være far måske, dog er min holdning klar. Selvfølgelig skal nybagte mødre da absolut ud i verden og selvfølgelig skal de IKKE sidde nede ved toilettet og amme deres baby. Jeg snakkede med min kære hustru om netop det at amme i offentlige rum, og hun kunne sagtens sætte sig ind i det at være stresset over om folk ville kigge skævt til hende. Det handlede ikke om “kigger de på min bryster?”, dog mere om “kigger de på mig fordi jeg ammer mit barn?”. Jeg – som mand – tænkte at det var klart bryst delen det handler om 🙂 men forstår den anden del også. Jeg er sgu lidt flov over at nybagte mødre skal “frygte” at de bliver set skævt på, på grund af at de skal give deres babyer mad. Vi kan blive enige om at de fleste af os nok har fået mad den vej fra tænker jeg? Pludseligt er det noget andet. Hvorfor SKAL folk kigge tænker jeg? Hvis jeg tilfældigt kommer til at kigge på en ammende kvinde,  så kigger jeg væk igen. Absolut fordi jeg intet behov har for at kigge mere – men også fordi jeg tænker at kvinden der ammer har det på samme måde.

Jeg blir lidt sur over at ammende kvinder pludselig føler at de er “mindre velkomne” fordi de har en baby der er sulten? Jeg mener dog også at respekten går begge veje. Altså når vi var ude så gjorde min hustru en dyd i at amme diskret. Sådan så man virkeligt skulle stirre hvis man skulle se at der blev ammet. Jeg synes det også er vigtigt at man som ammende kvinde overvejer hvordan man ammer. Jeg tror at folk nogen gange har en fordom om hvordan en kvinde ammer, og de kan have svært ved at slette dette billede. Nogle gange har folk også bare en mening for at have den (som Johanne så smukt skriver om HER!). Jeg er klar over at jeg stikker snuden frem, og håber vi kan have en venlig dialog om vores (eventuelle) forskellige syn på denne sag. Jeg glæder mig til jeres tanker 🙂

TAK FORDI DU LÆSER MED 🙂

A

FØLG EVT OGSÅ MED PÅ FACEBOOK INSTAGRAM / SNAPPEN SOM: FARTILFIREPIGER