HER ER VI SÅ IGEN…
Lad mig tage jer igennem min eftermiddag og aften. Jeg har haft rygende travlt og havde endeligt en store walk med chefen over alle butikkerne vi arbejder i. Hun er altid dejlig at sparre med og god til at stille spørgsmål – i ved de dersens spørgsmål som i øjeblikket er lidt iriterende (fordi de typisk betyder mere arbejde) MEN har en pointe, og giver mening… (typisk hvis hun læser med så skal der ikke roses mere haha!) IDAG gik vi alle butikkerne igennem. Jeg tænkte da jeg så på uret og vi gik igang at vi havde masser af tid… Pludselig (det virker seriøst som 5 minutter efter vi er startet!!) ringer min elskede hustru med info om at det jo er ONSDAG (hej onsdag!) OG jeg jo skulle have været i hallen med døtrene. Altså om indenfor en time.
AFSTED LØB JEG!
hen mod en proppet metro og mod et proppet S-TOG mod Farum. Det sidste afsnit af SKAM (dont ask) blev nået og bussen holdt parat til at tage mig afsted mod hjemmet. NÆSTEN en time efter opkaldet var jeg hjemme (altså “ISH” tid som altid..). Men hustruen havde ringet og sagt at hun tog afsted. OK jeg kunne så gøre maden klar (som skulle varmes! WOW dad of the year haha) og rydde op og hænge vasketøj op. Forsøge at være så hjælpsom med de huslige pligter som muligt. Altså det jeg opfatter der skal klares.
FAMILIEN KOM HJEM…
Og Merle musen havde slået sin fod til MGP dans og NÆGTEDE at gå på den. SHIIIIIT straks går der panik i mine tanker. Kan hun ikke gå imorgen? Skal jeg sidde hele natten på skadestuen? ER HUN OK? kommer jeg på arbejde imorgen (ja undskyld jeg tænker sådan…). Vi vælger at bære hende (som en fugl med brækket vinge) hen til aftensmads bordet og gav hende en pause. Hun støtter nu på foden og vi er opmærksomme men optimistiske 🙂
SUPPEN VAR IKKE ET HIT!
Idag. Måltiddet blev afløst af havregryn (when in doubt you know haha) og det var nu tid til bad og sengetid. Af en eller anden grund brændte alle døtrenes hoveder sammen. De kunne slet ikke overskue noget. Og panikken spredte sig i en sådan grad at jeg for at få ro panisk starter med at synge. Dont ask. I en out of body experience så jeg mig selv skråle løs. Og ikke en hvilken som helst sang – MEN Joey Moe med smukkest på en søndag. Døtrene stoppede – måske i lamslåelse – måske i skræk. Og vi endte med at samsynge lidt deroppe på vores lille badeværelse.
NU SOVER DØTRENE SØDT…
Og jeg sidder her smilende og skriver. Nuvel jeg smågriner også lidt. Nu sender vi god karma til at hustruens halve døgnvagt er uden opkald og vi kan sidde lidt på sofaen med aftenkaffen (ja jeg er 294762910 år gammel og drikker “aftenkaffe”!).
