Søg
Close this search box.

LORTEFAR VERSION 3835282016395

image

HERE WE GO AGAIN…

Jeg er kommet ind i en dårlig vane. Eller jeg vil omformulere mig. Jeg føler først at de store døtre hører sådan rigtigt efter hvis jeg hæver stemmen. Jeg har prøvet den pædagogiske tilgang. Hånden på skulderen og “jeg føler ikke du hører efter hvad jeg siger til dig. Vi skal spise nu” taktikken virker også når man som forælder har overskud. Det har jeg så (ÆRLIGT OG HÅNDEN PÅ HJERTET) ikke altid! Jeg fangede mig selv idag i at hæve stemmen til det niveau at jeg følte mig som en rødhalset råbeabe til sidst. NOT FUN FOR ANYONE!

LAD OS VÆRE ENIGE…

INGEN har glæde af at jeg kommer derhen – hverken mine børn, jeg selv, eller menneskeheden!!! Det der så er så skide irriterende (ja excuse my FREAKING French) er så når de kigger på en og siger “hvorfor råber du far??!!!” sådan lidt med den søde attitude som gør at man glæder sig til de er teenager (sagde ingen nogensinde!!!!) Jamen måske råber jeg fordi jeg i stigende stemmeføring har bedt dem om at rejse sig fra sofaen, sengen, spisebordet, deres ByKlipKlap sofa, fra gulvet foran brændeovnen (ja der er mange muligheder!) og så den 374527292 gang råber. Jeg mener hvem dælan er overmenneske nok til ALTID at holde roen?

JEG FORSØGTE EN ANDEN INDGANGSVINKEL…

Her til aften. Vi sad og spiste og der var god stemning. Jeg tænkte – nu spørger jeg simpelthen det vigtige spørgsmål – Er i klar?

“tøser, hvad kan vi gøre for at hjælpe jer til at lytte bedre efter?”

Stilhed. De sad direkte og kiggede på mig i stilhed. Noomi begyndte at synge – Merle dansede med mælken (hvem ved hvad det handlede om haha). Øjeblikket var væk. Det øjeblik kom aldrig tilbage. INTET FREAKING SVAR! Ingen reaktion. Jeg fortsatte med at spise min burger…. Resten af aftenen hyggede vi på sofaen med en film på viaplay. Grisling var på eventyr og vi grinede – og jeg faldt i søvn midt i filmen. Det var en perfekt afslutning på dagen.

Og det bedste er at imorgen kan vi starte forfra…

HVAD GØR I KÆRE VENNER? HVORDAN STOPPER I JER SELV MED AT RÅBE? ELLER RÅBER I OVERHOVEDET?