Søg
Close this search box.

#SFS – MÅ VI GODT LYVE FOR VORES BØRN?

OKAY OKAY UNDSKYLD BILLEDET…

Først og fremmest undskyld billedet som virker enormt voldsomt. Ikke desto mindre var det synes jeg fik da jeg åbnede for kyllingernes hus. Altså de er jo efterhånden ikke så små mere. Det var 5 fuldvoksne haner – og 2 små petit fine høner. Perle og Hyldeblomst. Pigerne har længe været bange for især 3 af hanerne som var aggresive og tydeligt opridsede deres territorier. En angreb ligefrom Noomi en dag ude i haven. Det var ikke det vi skulle have. agrresive haner. vi skulle have hygge høns. Problemet var bare at jeg ikke følte at jeg skulle være familie bødlen, der skulle hakke hovedet af hanerne. Det var en to ugers febrilsk søgen efter en sted der ville have haner. Erm det sted findes ikke i nærheden af os desværre. Men okay okay. Tilbage til billederne ovenover.

DER HAVDE VÆRET KÆMPE HANEKAMP I HØNSEHUSET!

Der var blod over det hele! Og det blev stregen i sandet for os. Jeg forstod at jeg måtte træde i rollen som familie bødlen. Det var jo dyreplageri at have de her haner i samme hus. Og ingen ville have dem. Så derfor var der kun en udvej. Jeg tog dem med bag ved huset en efter en. Stortudende og halvopkastende fik jeg klaret de 4 ud af fem haner. I baghovedet havde jeg skænderierne med de store piger især som IKKE ville af med hanerne. De måtte ikke dø…

STORTUDENDE FAMILIEBØDDEL HER HEJ HEJ!

Det er det værste jeg nogensinde har gjort. Jeg havde spurgt ind til måden at gøre det på så de ikke led. Men det er stadig voldsomt altså! Jeg vil ALDRIG nogensinde gøre det igen. Lige foreløbigt. Ser i. Vi har gemt en hane. Mandse. Han er den eneste tilbage med damerne. Og han passer fint på dem og er ikke aggresiv overfor familien. Han får lov til at blive. For nu. Men hvis han bliver aggresiv overfor børnene så skal han også videre. Sådan må det være.

DØTRENE VAR TIL FØDSELSDAG HELE DAGEN OG VIDSTE INTET!

Vi aftalte at vi skulle sige at jeg havde kørt dem væk. Væk til nogen som kunne tage sig af dem. Måske slog de dem også ihjel. Men vi kunne ikke beholde dem her – for det ville være dyreplageri. Og da vi fortalte tøserne det, forstod de godt at det var sådan det måtte være. Smilla brød hulkende sammen. Jeg brød hulkende sammen. De betød noget for os allesammen. Og jeg hulkede jo så også fordi jeg havde dårlig samvittighed over at lyve, og over at have dræbt dem.

OG HER ER SÅ SØNDAGS FORÆLDER SPØRGSMÅLET

For jeg har det TOP dårligt med at lyve overfor vore døtre. Men tror det er den eneste udvej.

Findes der løgne som er for det bedre i øjeblikket?

MÅ VI GODT LYVE FOR VORES BØRN?

FOR GOD ORDENS SKYLD SKAL JEG LIGE GØRE OPMÆRKSOM PÅ AT MINE DØTRE IKKE KENDER TIL DENNE DEL AF HISTORIEN OG DET ER IKKE PLANEN AT DE SKAL LIGE NU…