FAR ER DU ALKOHOLIKER?

SPØRGSMÅLET KOM DIREKTE FRA AVA…

Jeg husker ikke hvordan vi kom ind på den snak, og Ava mente med garanti intet ondt i spørgsmålet. Der er ikke noget galt i spørgsmålet, intet. For jeg er ikke alkoholiker. Men det var min far. Hele min barndom har jeg haft en far som det ene øjeblik var helt fin, og det andet øjeblik var en skygge af sig selv. Han var ikke typen som drak super offentligt,. Han trak sig fra virkeligheden, typisk når det gik ham bedst. Typisk når han var lykkelig, så kom en sky af mørke over ham. Han skulle nødig være for lykkelig. Min far var en mand med mange dæmoner. Og de kom til syne når han drak….

SPØRGSMÅLET FIK MIG FLUKS TILBAGE TIL FØLELSERNE…

Følelserne jeg sad med som lille dreng. Og faktisk også følelsen jeg havde helt indtil min far gik pludseligt bort. Følelsen af aldrig at vide hvornår han drak igen. Følelsen af at jeg forventede at han pludseligt var “den anden person,” som min far var når han drak. Jeg hadede ham. Jeg kunne høre på hans stemme når han havde drukket. Jeg kunne mærke på hans måde at være på om han havde drukket. Og jeg tænker også at hans alkoholisme (kvartalsalkhoisme) måske er med til at jeg ikke drikker super meget. Jeg er ikke typen som drikker super meget i min dagligdag. Jeg forstår godt at man ikke er alkoholiker hvis man drikker et glas vin om aftenen. Og det har jeg også gjort et par gange. Men det er som om at det føles forkert for mig. Jeg ved ikke om det er derfor…

SPØRGSMÅLET ER SÅ OM MAN KOMMER VIDERE…

Kommer jeg videre med de følelser jeg har med mig fra Barndommen. Eller flyver de fluks tilbage til mig ligeså hurtigt som idag tidligere? Hvordan bliver mit forhold til mine børn når de skal til at have alkohol inde i deres liv? Der er ingen tvivl om at det at være søn af alkoholiker altid vil være en del af mig, og måske også præge mine valg med alkohol resten af mit liv…

(Visited 5 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Puuuhhha, det er godt nok hård læsning.
    Kommer det fra datteren af en far der også var/er alkoholiker. Det er pisse hårdt og skal ærligt indrømme min far har aldrig set mine børn og han kommer heller ikke til det, før den dag de grønne flasker ikke er vigtigere end familien længere.
    Jeg kan sætte mig fuldstændigt ind i hvordan du det
    Jeg har selv taget afstand fra alkoholen her o mit voksne liv og jeg har faktisk fundet en mand, som slet ikke kan tåle alkohol.

  • Kæmpe tak fordi SU tager dig tid til at skrive herinde! Det betyder enormt meget. Jeg håber at snakke som disse kan være med til at vi godt kan tale om det her! tak for dine tanker – godnat herfra! Mvh Allan

  • Tak. Tak for dit indlæg. min mor er alkoholiker og har også været det igennem hele min barndom. Har jeg fået fortalt. I dag er jeg selv 23 år og mor til 3 (jeg selv er enebarn), og jeg forstår ikke hvordan hun har kunne/kan byde mig (os) det. Min mormor drak også meget. Min mor har altid svoret hun ikke ville ende som hende. Dér er hun nu. Hun har 3 blodpropper i hjernen i baggagen. Jeg har konfronteret hende med det 3 gange, intet har hjulpet. jeg venter på at hun en eller anden dag kommer med et spørgsmål om hvorfor der er visse ting hun ikke må (Hun har ikke rigtig børnebørnene på overnatning), så jeg kan kaste bomben endnu en gang. Jeg ønsker mine børn får en ædru mormor i deres opvækst. Men jeg har gjort hvad jeg kunne.
    jeg har også et anderledes forhold til alkohol end mange andre på min alder (det ville jeg også have, hvis jeg ikke havde børn). Jeg har fx aldrig set indersiden af et diskotek. Jeg har aldrig drukket mig så fuld så jeg har kastet op eller fået blackout. Og kommer heller aldrig til det.
    min mor ændrer også adfærd når hun er fuld og jeg kan ikke fordrage det.

    Jeg hader det. Og hold kæft det er svært at se på fra sidelinjen.

  • Jeg er datter af en alkoholiker. Kvartalsdranker – han er sømand. Som 12-årig valgte jeg, at nu var det nok, og tog hjem fra weekendbesøg ved ham, mens han sov en kæmpe middagsbrandert ud.
    Vi snakker sammen ind i mellem, men hører jeg fuldestemmen i telefonen, lægger jeg røret på. Han har ikke set min datter, og ved ikke at jeg er gravid igen. Og han får intet med mine børn at gøre, så længe han drikker.

    Jeg takker min mor for, at hun altid har været en sikker og pålidelig rollemodel. Hun har klart haft en indflydelse på, at jeg i dag har et sundt forhold til alkohol, og skabt min egen familie, hvor at i hvert fald den dæmon ingen rolle kommer til at spille.

    Tak, fordi du sætter ord på et tungt emne. Det tog mig mange år, før jeg forstod at min fars alkoholisme ikke fortalte noget om mig.

  • Tak fordi du deler … Der har været flere typer af alkoholikere i min barndom og opvækst. Nogle oplevelser er rigtig grimme og ubehagelige, og jeg ikke kan forstå, at mine forældre ikke har skærmet mig imod dem. Der har også været andre situationer, hvor det ikke har påvirket mig direkte eller hvor jeg ikke selv har set det – men har set og følt efterdønningerne hos mine nærmeste. Jeg har et lidt stramt forhold til større mængder (hverdags)alkohol i dag. Jeg kan godt tage et enkelt glas vin en sjælden gang imellem til hverdag uden at få det skidt. Men jeg har aldrig taget glas nummer to, øl nummer to … det er en tærskel, jeg aldrig kommer til at træde over.

  • Åh hvor jeg kender det. Som datter af en mor der brugte mere end 20 år af sit liv på alkohol, så kender jeg alle følelserne. Efter mine forældre gik fra hinanden var det de forkerte mennesker der samlede min mor op og gad høre hendes historier. På en god uge lavede hun aftensmad 4 dage. Ellers gik jeg i seng på havregryn. I mange år kunne jeg ikke holde fulde mennesker ud. Brugte mange år på at være vred og havde ingen kontakt med hende. Inviterede hende hverken til mit bryllup eller min datters barnedåb. Efter hun var tæt på at dø for et par år siden fik hun et wake-up Call og lagde alkoholen på hylden. Har taget lidt kontakt med hende i det omfang jeg magter. Hendes hjerne er drukket væk så hun har ingen anelse om, hvad hendes druk har gjort ved mig eller mine søstre.
    Vil aldrig få et mor-datter forhold. Lige som jeg heller aldrig ville åbne en flaske vin og tage et glas, mens jeg laver mad. For det bliver for sølle for mig. Tror ikke man sådan ligger følelserne helt på hylden. For der er sat for dybe spor. Har lært at slippe vreden.
    Håber du finder ud af det når dine døtre en dag skal slippes løs ❤️

  • Hej
    har også en far som er alkoholiker kan så godt følge dig med det at drikke i hverdagen det er først i en alder af 35 jeg har fået et mere afslappet forhold til alkohol
    det sidste år har jeg gået til terapi i Tuba som er et tilbud til børn af alkoholiker det er et gruppe forløb og enkelt terapi det har hjulpet mig så vanvittigt meget har så mange dårlige overlevelses mønstre pga min barndom som jeg den dag i dag har givet slip på og har fået et hel nyt liv med meget mere overskud til min mand og vores 3 dejlige børn lige et du er for sej elsker at følge dig og dine piger ☺️

  • Dit indlæg rammer mig meget.
    min far har også været alkoholiker i mange år, og jeg har aldrig helt vidst hvornår han kunne finde på at drikke.
    Han har dog ikke drukket (hvad jeg ved af) siden han blev morfar for 4,5 år siden.
    Jeg er overbevist om at også altid vil være en del af mig.
    Tusind tak for at du deler😃

  • Hvor er jeg glad for at du skriver som du gør. Især fordi det er vigtigt at tale om. Det lyder ikke sjovt, dog er det tydeligt at du ikke vil give din datter sådan en hverdag. Jeg sender et eftertænksomt high five din vej, det er hårde følelser du fortæller om. TAK fordi du læser med og deler! 😊 A

  • Hej Karina, Tak fordi DU deler, det betyder meget at vi kan snakke om det her emne! det er vildt hvordan det med alkohol ligger så dybt i os børn der har været i nærheden af alkoholikere! God aften og TAK fordi du læser med 😊 A

  • Kære Julie! Jeg læser dine ord og er helt enig. Jeg er helt med på hvad du mener. Jeg kan huske min angst i at give min far et ultimatum om at stoppe med at drikke eller ikke se sine børnebørn. Det at give et ultimatum med tanken på at min far eventuelt valgte alkohol – det gjorde mig bange… Jeg hadede også at stå på sidelinjen. Det er ikke sjovt! TAK fordi du deler dine fine tanker – og kram dine 3 børn en extra gang når det hele lige er lidt vildt 😊 A

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *