FAR! De store piger gør sådan her…

SÆTNINGEN KOM HENKASTET FRA EN AF DE ÆLDSTE DØTRE…

Jeg kiggede på hende. Måske med et WTF ansigtsudtryk. Sætningen som hun intet ondt mente med, som dog satte ENORMT mange tanker igang i mit skrøbelige fadersind. Jeg er med på at hun ikke sagde “FAR JEG VIL HAVE PIERCING I MIT HØJRE ØJENBRYN” dog er det som om at jeg næsten hørte det. For ser du, pludselig gik det op for mig, at den sætning ville jeg høre meget. Det ville være evidens og grundlag for hvorfor mine døtre vil synes at noget er rigtigt. Det vil være præcis den sætning de vil bruge. Og jeg vil vide at når sætningen starter sådan, ja så er der noget jeg skal tage stilling til. Og sikker noget der vil rykke mine grænser!

SÆTNINGEN KOM HENKASTET FRA EN AF DE ÆLDSTE DØTRE…

Og okay okay, det var ikke en tatovering. Det var ikke andet end et opsmøg på den allerede enormt lave strømplet (haha ja jeg er tusind år gammel med erfaring fra herrelingeri afdelingen i Illum hvor sådanne ord blev brugt) og de stramme Jeggins (jeans som leggins – det er også en ting!) Og det gav mig straks flashback til blå ankler igennem vinter perioden – fordi det er jo det COOL look. Ikke som “shit jeg fryser”, dog mere “shit jeg fryser MEN jeg ser mega cool ud”. Jeg har gået og grint lidt da det ser komplet kvagpandeagtigt ud at have dunjakke, den helt rigtige hættetrøje (som de store pludselig også vil leve i nu) en hue der sidder helt rigtigt OG bare ankler. I MEAN COME ON!!! Og med et blev jeg lige ført ned af en anden vej end den jeg egenligt ville udforske med dig. For ser du, jeg indså præcis med den sætning at jeg skal tone ned for disse “synlige meninger”. Og mere spørge ind til “kommer du ikke til at fryse” spørgsmål.

SÆTNINGEN KOM HENKASTET FRA EN AF DE ÆLDSTE DØTRE…

Og jeg skal nok arbejde med at være opmærksom på mit både ansigtsudtryk (læs: væsenligt mindre WTF) OG svar (læs: væsenligt mindre ARE YOU KIDDING ME). Og det er jeg sikker på at jeg nok skal komme til at rocke. Måske. Altså på et tidspunkt…

HVAD GØR DU NÅR (ikke hvis) DIT BARN MÅLER SIG MED STØRRE BØRN?

(Visited 19 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *