TILLYKKE MOR, DEROPPE ET STED…

MOR FAR TAB

HEJ MOR TILLYKKE MED DIN FØDSELSDAG!

Selvom du er deroppe et sted – ude i universet, så satte Ava et flag på bordet og jeg tændte et lys derovre i vinduet ved sofaen. Du var der “in spirit” siger jeg til mig selv. Også selvom jeg nogle gange tænker jeg er tosset så er du her. Omkring os – ligesom far. Sådan er det bare! Det er nu 11 år siden at din tilstedeværelse i vores liv forsvandt ud i den blå luft. Den samme blå luft jeg nu tror du flyver omkring i. Eller din sjæl. Din varme tossede og skønne sjæl. Selvsamme sjæl som jeg er sikker på lever videre i mig, videre i mine døtre. Men også den sjæl som vi savner her. Lige her især på din fødselsdag. Din dødsdag er ikke dagen jeg tænker så meget på. Det er ikke en dag jeg vælger at “hylde” dig på. Din dag, din fødselsdag er dog en helt anden sag. Her har jeg brug for dig. Her på 2. juledag. Julen er som jeg har skrevet om ganske kompleks for mit sind, for jeg er vild med julen især med mine døtre og hustrus tilstedeværelse. Men du mangler jo. Du mangler med dit gode sind og din glæde over julen, familiens tid.

DU MANGLER!

SÅDAN ER DET BARE!

11 år mor. Jeg burde have det mere under huden og det synes jeg nu egentligt også jeg har. Et extra år er gået. Endnu et år uden dig. Og du er med mig i mit sind og hjerte, dog kan jeg få lidt dårlig samvittighed over at “glemme” at tænke på dig en gang imellem. Om end du med sikkerhed ville bede mig leve mit liv høhøh. Jeg glæder mig over ting du ville elske og sender dig en tanke med et smil. Men her i julen er det ikke altid nok. Her er savnet især stort. Din fødselsdag gav mig et lidt nedtrykt sind i går, og vi valgte at fortælle døtrene om det. Vi fortalte at jeg faktisk var pisse ked af det i dag. Din dag. Og jeg fik kram og Ava strøg ud for at finde et flag for vi skulle jo fejre dig. Dig som de aldrig har mødt men kender igennem mig og hustruen. Så vi fejrede dig mor. Og jeg tror skisme det bliver en tradition. I stedet for et tungt sind vil jeg smile (nuvel med tårer i øjnene) og skåle for dig. Dig som sammen med min far skabte mig. Dig som er halvt mig.

SKÅL OG TILLYKKE MOR!

JEG ELSKER DIG! FØLGER DU MED DEROPPE?

JEG VED GODT AT JEG FØR HAR DELT TANKER OM DETTE EMNE, dog har jeg valgt at være ærlig også når jeg er ked af det eller ikke kun er glad. Og derfor deler jeg denne dag med dig som læser med. Tak fordi du læser med.

(Visited 772 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej Allan

    Plejer ikke god til at skrive men denne måtte jeg lige af med👍Synes det er så
    Fint i gør til en dag som skal fejere din mors fødselsdag og det bliver til en hyggelig dag med jeres piger… Min mor døde da hun var 64 år og vores yngste søn har heller aldrig mødt mormor men han elsker at snakke om hende på en meget hyggelig måde selvom savnet er meget stort og det samme gør vi med vores søn som blev 4 timer før vi mistede ham… De er begge en stor del af vores historig og i bund og grund synes jeg det er en fin måde at få børn med i noget som er så svært at tale om… Rigtig godt nytår vh Mette

    • Kære Mette,
      Tak fordi du skriver, det betyder meget for mig. Dagen skal nemlig (i min bog) være en hyggelig dag hvor vi smiler og sender et kram ud derude hvor hun er!
      Glædelig Jul,
      Mvh Allan

  • Årh sidder med tårerne der triller. Smukt indlæg og jeg har læst dine ord om dette før; savnet og din mor. Jeg synes hvert et skriv er vigtigt. Også for dig og livet man lever uden dem man gemmer og savner i hjertet.
    Kæmpe kærlig hilsen og tak

  • Kære Allan…
    Det er så flot og inspirerende skrevet..:) mistede desværre selv min mor i marts i år så alt er første gang uden ‘limen’ i vores familien… men min søster og jeg stod og snakkede om at jeg havde haft en særlig oplevelse (kunne for første gang sådan rigtig mærke min mor) da jeg lavede klejner i år (noget som min mor altid gjorde) da lyset pludselig blinkede og hårene rejste sig på os begge to… uden tvivl at min mor var hos os i julen… 🙏🏼 Men igen tak for dit fine indlæg og for at minde mig om at jeg ikke er den eneste som har mistet sin mor😊

    • Kære Sasja,

      TAK for din fine besked, og minderne er jo overalt. Men julen er svær. Jeg kan kun fortælle at det hjalp mig at fejre hende i år. I stedet for at være ked af det. Men det er jo som sagt også 11 år siden nu. Men jeg savner hende nu som var det i går. Glædelig Jul!

      Kæmpe Kram
      Allan

  • Kære Allan og fam
    Stort tillykke med farmor – jeg er sikker på hun kigger med (haren fornemmelse af, at hun ikke vil gå glip af noget af alt det, der sker hjemme hos jer). Syntes det er fantastisk, hvis i kan løfte den tunge mærkedag sammen og mindes med glæde og tåre – for det er sgu okay ❤️ De varmeste jule tanker og hilsner til jer – pas på hinanden og tak fordi du deler de svære ting og den ærlige hverdag.
    Kæmpe knuser

  • Kære Allan.
    Så fine tanker nedskrevet, har våde øjne. Mistede min mor for 12 år siden, hun havde fødselsdag 10/12 og min datter på idag 11 år, mit første barn, var et lillebitte frø indeni mig, da hun døde. Hun nåede ikke at få det at vide, men er sikker på hun har hjulpet mig et sted deroppe fra og lever lidt videre i mig og min datter ❤️ MEN der er SÅ mange oplevelser hun skulle have været en del af, så mange minder mine børn skulle have haft med hende ❤️❤️ Så jeg kan så godt følge dig, din tristhed og ikke mindst dit savn ❤️ tak fordi du deler og smukt at fejre din mor, måske jeg vil tage det til mig fremadrettet 🥰🤗

  • Hej Allan.
    Jeg plejer aldrig at kommentere på noget som helst, men jeg synes dit indlæg var så fint skrevet, at jeg blev nødt til det.
    Jeg mistede min mor for snart 11 år siden (d. 20. januar) – alt for tidligt.
    Hun havde fødselsdag d. 25. december og selvom der nu er gået så lang tid, så er især julen stadig svær for mig at komme igennem.
    Måske jeg skulle prøve dit koncept til næste år. Måske det vil tage noget af “ked-af-det-heden”. Måske.
    Vi plejede altid at holde hendes fødselsdag og julefrokost på samme tid. Der har ikke været en eneste julefrokost den dag siden. Måske jeg skulle genoptage den næste år.
    Tak for dit indlæg.
    Fortsat god jul og godt nytår.

    • Kære Charlotte! TAK for dine tanker. Jeg kan kun tale af personlige erfaringer og sige at jeg fremadrettet KLART vil fejre dem der er gået bort end kun at være ked af det. Det øjeblik jeg italesatte savnet og vi istedet fejrede blev jeg på en måde rolig. Giver det mening?
      GODT NYTÅR! Kram A

  • Kære Allan
    Så fint et indlæg. Kan genkende meget af det du skriver. Jeg kan også tydeligt mærke min mors nærvær, selvom jeg aldrig har troet på “sådan noget” – så er jeg slet ikke i tvivl. Hun er her og følger med, og det er trygt og dejligt. Og den dårlige samvittighed man kan få, når man har glemt at sende hende en tanke – det er jo så skørt, men ikke desto mindre sådan det er…. også i mig!
    Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs. Og det er vigtigt at gøre kærligheden tydelig, og det gjorde I så fint i går ved at fejre din mor og tage døtrene med i det.
    Tak for et fint indlæg og godt nytår

    • Hej Maria, “sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs” har jeg aldrig hørt før. WOW hvor er det smukt skrevet. Får helt tårer i øjnene! GODT NYTÅR! OG tak for dine tanker. A

  • Hej Allan

    Åh hvor kan jeg genkende meget af det du skriver, det er dog “kun” 2,5 år siden jeg mistede min mor, men jeg synes faktisk det bliver sværere og sværere, især denne jul. Måske fordi jeg er gravid og hun denne gang ikke er her fysisk til at få det at vide (hun gik bort da jeg var 25 uger henne med vores datter), måske fordi min far er ved at finde en anden eller måske bare fordi det er svært. Jeg tager jævnligt min datter med på kirkegården, over til mormor, hvor hun ser mig græde, men ligesom dig synes jeg det er vigtigt at børnene ser de følelser, for de, både dem der er borte, vores børn og vores følelser, er en del af hvem vi er.

    • Årh Britt, tak fordi du skriver. Selvom din far er ved at finde en anden så kan du stadig godt hylde din mor. Hyld hende sammen med din datter og mini der som jeg forstår din besked er på vej. En kæmpe sten flyttede sig fra mine skuldre da jeg valgte sammen med døtrene at fejre hende. Der var stadig tårer og jeg vil altid savne hende! Kram og godt nytår!

  • Tak fordi du deler… her er det 7 år siden og nogle dage og årsdage er bare nemmere end andre!
    Jeg synes du har sådan en dejlig naturlig tilgang til det og synes det er så fint du deler dage som den med dine døtre! Du er en sej far og en stærk mand!
    Tillykke med din mor, er sikker på hun havde en himmelsk fødselsdag🇩🇰

  • Kære Allan.
    Jeg ved hvor tung en sorg nu er. Jeg ved hvor ubærlig det må føles og at vi begge sidder med den samme klump i halsen ligegyldigt hvor længe siden det er.

    Er 30 år og mistede min mor 49 år gammel i 2017 en måned inden min søn blev 1 år gammel.

    Hyl hende når i føler for det, jeg skal være bedre til det og være bedre til at vise min søn hvor fucking festlig, sjov og energisk min mor var. Verdens bedste!

    Tanken er skræmmende da jeg får knuder i maven så snart der bliver snakket om hende.

    Vis dine børn at hun skal fejres selvom hun ikke er her, hun har været her og været en KÆMPE betydning for dig og dine børn synes jo det er hyggeligt at kunne fejre hende igennem dig selvom de ikke har mødt hende. En god dag selv på en tung mærkedag ❤️

    Glædelig jul og godt nytår til dig og dine kærer Allan.

    Bh Camilla

    • Kære Camilla! TUSIND TAK for den fineste kommentar og dine tanker. Jeg er helt enig. TAK fordi du skriver! GODT NYTÅR! 🙂 A

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *