LORTEFAR PRØVER VIRKELIG AT BLIVE BEDRE! - Far til fire piger

LORTEFAR PRØVER VIRKELIG AT BLIVE BEDRE!

lortefar

JEG ER BLEVET MEGET MINDRE LORTEFAR DEN SIDSTE TID…

Altså, om jeg skal sige det selv. Lortefar er på retur og jeg er blevet meget bedre til at undgå at gå ind i alle kampe, og møde mine døtre hvor de er. Her på det sidste har der været – især hos de store – en tendens til at have temperamentet uden på tøjet. Og i en sådan grad at jeg ikke engang ved hvornår disse kommer. Jeg kan tro at det er den bedste morgen (som også har været lidt til den stramme side den sidste periode) KLIP TIL dårlig stemning over en hestehales placering. En eftermiddag kan gå godt KLIP TIL slåskampe i brusebadet ( med kløerne ude og dramatiske tilråb – naturligvis for åbne vinduer så alle i omegnen kan høre hvor søde de er ved hinanden) (alle 4).

JEG ER FAKTISK BLEVET MEGET MINDRE LORTEFAR DEN SIDSTE TID…

Men der er øjeblikke hvor jeg bare står måbende, helt paf over reaktionerne. Mine out of body experiences er ikke længere mig der råber og skriger og folder lortefar HELT UD. Nej, mine out of body experiences er nu når jeg UD AF DET BLÅ (ud af det blå venner) ser døtrene sprænge en sikring eller to på øverste etage. Naturligvis grundet en enormt vigtig ting for dem. Altså en strømpe (!!!!!) som sidder dumt. Eller at klokken er 07.43 og ikke 07:40 når vi går ud af døren (råber de til den største ISH tids type der findes tror jeg – måske udover vores venner politibetjenten og hans hustru).

Imorges er også et blændende eksempel, hvor alt gik fint indtil den ene datter var alene på førstesalen, og jeg kunne høre hvordan hun blev mere og mere råbende (altså alene i rummet). Jeg gik op for at tjekke om hun var blevet til hulkine, dog for at finde en krise med en elastik til håret. EN ELASTIK!!!

JEG ER FAKTISK ÆRLIGT BLEVET MEGET MINDRE LORTEFAR DEN SIDSTE TID…

Men jeg må sateme sige at jeg bliver udfordret den sidste tid her. Der bliver vist tænder – og jeg forstår det nu godt. Det er deres hjem, det er netop her de skal være trygge til at rulle sig ud. Hulkine style. Men det er også her hvor vi taler ENORMT meget om pyt knapper lige for tiden. Det er hjemmet som har fået en specieldesignet pytknap plakat lavet af Avamusen. Det er den jeg også kom hjem og trykkede på (64632982648292 gange i hastige tryk) efter en morgen som som sagt var fin. Indtil datterens Hulkine outbreak. Indtil hun ikke ville sige god dag nede i skolegården. Indtil hun ringede fra skolen og sagde undskyld far. Hvilket jeg tog imod, og var glad og stolt over at hun gjorde. Om end jeg også sagde at vi skulle snakke om det her til aften. Hvilket vi gjorde.

SÅDAN EN AFTEN HVOR MAN BARE ØNSKEDE WEEKENDEN KOM SNART…

reklame for Halifax

Og det gør den jo også lige om lidt! Det (og at vi ikke gad lave aftensmad efter en vild dag) fejrede vi med at hente burgere hos favorit Halifax. Jeg hentede dem og aftenen skulle så ende hyggeligt – tøserne havde bagt kage. Men pludselig kom HULKINE (jeg er faktisk lidt vild med det her udtryk som lige kom til mig i dette indlæg. En pige hulk!) igen på besøg – UDEN at trykke på pytknappen, dog i en sådan grad at en god og gammeldags time out blev smidt på bordet. TÆNK at vi er nået der til. Hvad gør i med jeres børn når de flipper skråt? PLEASE share your magic venner!

halifaxburgers

 

(Visited 1.181 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Husker at det bare er børn og børn er ikke onde 🙏🏻 De gør ikke ting for at genere os, være flabede, eller flippe skrot. De gør de fordi de ikke ved hvad de ellers skal gøre, er min overbevisning.
    Jeg følger forældresparring.dk på Instagram og synes det er gode råd hun kommer med, måske de også kan hjælpe dig 😊

    Jeg var på en dejlig tur med min to-årige søn idag i lækkert vejr. Ham på løbecykel og jeg med hunden ved siden af. Alt er godt, indtil han kaster sig ned på jorden, ikke vil cykle mere og iøvrigt KUN vil snakke med sin far (som var på arbejde)..
    Han blev selvfølgelig trøstet og derefter prøvede jeg “hej hej, nu går jeg hjem”-metoden. Resultatet blev endnu en skrigetur midt på cykelstien 🙄 Men okay, det var sådan han synes det kunne løses lige dér.
    Jeg foreslog om vi ikke hellere skulle ringe til far og spørge hvornår han kom hjem. Dét gjorde vi så.
    Cykelturen hjem blev pludselig overskuelig igen, fordi at dét han flippede ud over (at ville have sin far) pludselig var muligt. Vi kom hjem, far kom hjem et kvarter efter og alt var godt ♥️

    • Caroline jeg er tosset med at du skriver det med at de ikke ved hvad de ellers skal gøre – og det er så rigtigt! Der findes dage hvor man har lettere ved at smile sig igennem det. Og vi lærer jo også på vejen 🙂 Håber jeg! 🙂 A

  • Kan ikke forestille mig hvordan det må være med hele 4 piger i huset – og på et tidspunkt 4 teenagere!
    Men jeg har 3 drenge (8, 5 og 5 mdr), hvor den ene har et temperament der er sindsygt.
    Faktisk har han haft det altid, og noget af det bunder nok i, at det først blev opdaget at han var meget langsynet som 4-årig. Og hans tale var sent udviklet og stadig går til talepædagog.
    Det har i hvert fald ikke gjort hans verden nemmere.
    Han er 5 1/2 år idag.
    I børnehaven og hos andre er der aldrig drama, på den måde vi oplever herhjemme.
    Han kan få de vildeste raserianfald over ingenting (i vores verden – men selvfølgelig kæmpe stort hos ham).
    Ex. Helt almindelig stille weekendmorgen, vi spiser sammen i køkkenet og jeg spørger om de vil have lidt æblejuice.
    Han flipper fuldstændig, stormer ud af køkkenet og råber i skrigende gråd?!?!
    Nogen gange kan det tages i opløbet, men når der klippes så hurtig fra en situation til en helt andet, så er der intet andet at gøre end lade ham “rase ud”.
    Han fik en time out på gæsteværelset, hvor der blev kastet med dyner og puder. Han får besked på, at vi er her hvis han har brug for os, og han kan komme ind til bordet når han er glad igen. Der kan gå alt fra 5 min til 45 min. Han er mega stædig!
    Når raseriet og råbene bliver mindre, kan vi komme ind og kramme og tælle til 10 sammen.
    Og tale om det – men som regel kan han ikke huske hvorfor han blev sur.
    Det giver så meget stress, hvis dramaet er over en sok eller “noget i støvlen” (som ikke er der), når klokken er 7.45!
    Men kan kun genkende din beskrivelse af, at stå måbende og tænke “Hvad f….. sket der lige der?”.
    Trøster mig med at “det er en fase” – den er bare flere år lang, suk!

    • hvor er det vigtigt det du skriver! Det er så vigtigt at de også raser ud og ikke bliver sådan nogle unger som ikke viser deres sande følelser! Det er en fase… ÅH du har ret! TAK fordi du deler dine tanker! 🙂 A

  • Det er 100% et uundgåeligt tigerspring (som er lang og grum), hos piger – hvorfor stopper man med at snakke om tigerspring efter barnets første år? Efter det første år, and then, now you on your own. God bless 😂

    • HAHAHA Jeanette, jeg er tosset med din kommentar! TAK fordi du læser med – god weekend – måske fuld af tigerspring? A

  • Åh, jeg kan slet ikke forstille mig det drama 4 piger kan give, vi har også 4 unger men her er scoren 2-2 😜 drengene kører nu også hulk style, men der er altså knap så meget drama over hårelastikker og lign. 🤣 Den ene af knægtene har altid haft det svært og går nu i specialklasse og igennem de sidste par år har vi haft en familierådgiver tilknyttet til netop og snakke om hvordan vi bedst håndtere forskellige situationer så som når den forkerte farve kop resultere i stole der flyver gennem luften 😩 hjemme er stedet hvor der er plads til disse udskejelser, netop fordi de fleste børn heldigvis ved at mor og far elsker dem ligegyldigt hvad, så det er her paraderne kommer ned. Måske der er en frygt for at de andre piger i klassen ikke kan lide mig hvis min hestehale sidder grimt osv osv. Men mor og far dem ved jeg hvor jeg har ❤️ tror det er rigtig vigtigt både at lære dem om pytknappen, men også at lære dem at være i deres følelser og hvordan man så mest hensigtsmæssigt reagere på disse følelser, min søn f.eks. Reagerede med at kaste med ting og råbe højt osv fordi han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre. Med tiden har han nu lært at sætte ord på de fleste gange, at “øv jeg ville faktisk hellere have en blå kop, må jeg gerne få det i morgen” 😁 eller “jeg bliver ked af det når min storebror ikke vil lege det samme som mig, for så kan vi jo lege sammen, må jeg godt få en krammer mor”, I stedet for at slå ham med den dumme bil han hellere ville lege med osv osv. Jeg ville gerne sige at det er en fase og det bliver bedre, men jeg vil våge den påstand at det nok bare bliver anderledes og andre konflikter og andet drama 🎭 de næste mange år, sorry. Jeg er dog sikker på at alle 4 hulkiner elsker deres far og bestemt ikke synes han er en lortefar 😁 god dag herfra

  • Vi har “kun” et barn en 7 årig dreng der på 2 et halvt split sekund kan ændre sig fra at være vores livs lys til at blive undergrundens vogter med knurren og nærmest fråde om munden 🤯🤯🤯🤯
    Og ja det er som regel over småting (I vores optik) men det er kæmpe issues for ham… fx hvor glasset stod eller hvilken type gaffel han har fået…. eller endnu bedre når han flipper over at tiden er gået og HAN ikke var færdig… her lykkedes det nogle gange at vi kan tale fornuftigt, roligt og voksent til ham (vel og mærke når overskuddet er der) andre gange virker vi heller ikke og bum = lortemor og lortefar…
    Nogen gange hjælper det at vi siger at det er synd for ham han er sur på os for det er helt sikkert ikke sidste gang det sker…..
    Tror ikke der er nogen formel på hvordan vi møder vores yngel andet end jeg ved at har jeg selv overskud kan vi hurtigere komme over det end når forældre niveauet er lig nul…
    Plejer at sige til min mand at i takt med han vokser og bliver ældre vokser vi som forældre og bliver klogere. Jovist i bagklogskabens klare lys kan vi se alt men da vi ikke kan spå og se hvad den rette håndtering er må vi holde os til bagklogskab.

    Hilsen en til tider lortemor 😉

    • Hej Charlotte! Jeg griner så meget af “kan ændre sig fra at være vores livs lys til at blive undergrundens vogter med knurren og nærmest fråde om munden” sætningen – for den kender vi vist alle! Jeg tror bestemt du har ret! Vi vokser alle absolut og bliver klogere som både mennesker og forældre. TAK for din besked! den er jeg glad for 🙂 GOD WEEKEND!

  • Gad vide om de der faser smitter, for min dreng på snart 3 har udviklet sig til et lille monster. Som uddannet pædagog ved jeg at det er en masse følelser han skal lærer at håndtere, men som mor kan det til tider være ret svært at være i. Jeg tænker ikke vi kan gøre andet end at møde vores børn i deres følelser, jeg har lært min søn at han kan få vreden ud ved at bokse i en sofa pude, nu kommer han selv og siger “mor, vil du holde den her” Og så får den pude tæv, men jeg føler virkelig at det hjælper ham at få raset ud og at jeg har anerkendt at hans følelser er naturlige😅

    • hvor er det en fin måde. Og når han så bliver større kan han gå til rigtig boksetræning jo 🙂 God weekend og TAK fordi du læser med og deler dine tanker 🙂

  • Brag! Endnu et mega godt og ærligt indlæg. Vild med det.
    Dette Tigerspring bør hedde “Ud-Af-Det-Blå”-fasen… Den er lang og overvældende til tider.
    Der der virker en dag er volapyk den næste🤪😣🤪
    Tid, PYT, undskyld, luft, suk, gåtur alene i rasende tempo og at andre genkender det synes jeg kan dulme det.
    Kæmpe god lørdag til dig med korrekt vendte strømper og perfekte hestehaler😄😘
    Kh Jonna

    • Jonna, jeg er så glad for din kommentar! Jeg tror at jeg skal anskue det absolut som et tigerspring. På den måde finder jeg måske mere overskud haha. GOD WEEKEND!

  • Åh, hvor vi kender det! Vi har en dreng og en pige, og der er da ikke grænser for HVOR TÆT jorden kan være på at gå under hvis: vores søn ikke får yndlings t-shirten på (for 120. gang i træk), hvis vores datters strømpebukser sidder forkert, hvis håret sidder forkert (den enes skal stritte, den andens flettes i umulige kreationer)….. Eller hvis det PLUDSELIG?! er et direkte brud på barnets menneskelige rettigheder at vi opfordrer til at han/hun bruger sit bestik og ikke fingrene… 😳
    Herhjemme pyt’er vi også, og så prøver vi det bedste vi kan (for nogle gange kan vi ikke, uanset hvor meget vi prøver) at sætte os i deres sted. Simpelthen at kopiere “krisen” over i voksenmålestok og sige: “Det med de strømpebukser, det må svare til at jeg spilder kaffen ned af min bluse lige inden vi skal afsted” eller “det med yndlings t-shirten, er nok det samme som mine favorit bukser, som helst skal på hvis jeg skal til et vigtigt møde”, eller…….
    Nogle gange handler det måske også (hos os) om at tempoet er for højt. Verden bliver simpelthen for stor for de små størrelser, og “dagens program” for stor en mundfuld. Vi prøver, i det omfang man nu kan som børnefamilie, at lette foden fra speederen, når vi har haft et par dage med “viljestærke og stærkt kommunikerende” børn 😅🤪 Så rydder vi kalenderen en weekend, tager en kort dag (eller helt fri) hvor vi kan, står lidt før op og har en langsom morgen, “sover for længe” med vilje eller dropper fritidsaktiviteterne, legeaftaler eller hvad vi nu har – og bare “er til”, sammen som familie herhjemme.
    Udover alle de andre vidunderlige ting familielivet er, er det også en øvelse i at trække vejret, navigere og sluge kameler – mange kameler. Rigtig mange kameler…!

    • Rebecca! Jeg er vild med din vinkel omkring tempo i hverdagen og programmer – for der tror jeg du har en så vigtig pointe! TAK fordi du læser med – og endnu mere tak fordi du skriver dine tanker. Det betyder fandme meget! 🙂 A

  • Min datter er født teenager. Jeg siger det bare .🙈 startede ud med måneders kolik, hvor hun skreg 18 timer i døgnet.
    Derefter kørte det bare derud af i bedste diva stil.
    Trunten bliver 12år og Holy fucking moly. Hun tager livet af os.. 😯
    Vi prøver virkelig at tale stille og roligt, når hun kommer med sine møg provokerende svar.
    I følge hende “fatter vi ikke en skid ” samtidig med at hun ikke vil forklare hvad det er, vi så ikke fatter 🤔
    Her prøver jeg sådan virkelig at være positiv (at være alvorlig syg, har hjulpet på det punkt). Når jeg prøver at vende det til noget positivt ” arrrgh mor, jeg HADER at du er så positiv. Kan du ikke bare for en gangs skyld være sur sammen med mig” Hahaha 😂
    Man kan bare ikke gøre noget rigtigt. Maden er forkert, forkert måde man kigget på dem på, osv osv . Vi forældre er bare dømt til at være forfærdelige.

    • Mette! Denne kommentar er pissevigtig jo! TUSIND TAK fordi du deler 🙂 så du tænker at vi skal indse at det bliver loose loose? 🙂 Allan

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *