ENDELIG KOM DAGEN!!!
Iklædt Blomtserkrans i håret, og ny nederdel fundet i Sarzana, med Første skoledags halskæden om halsen var Merle klar! Første skoledag kunne bare komme an! Jeg afleverede de store som havde første skoledag som 3 klasse, ovre på den nye gang. Nyt klasseværelse og det hele! Stor dag! Derudover kom Noomi i børnehave efter halvanden måneds ferie. Hvem der bare havde 1 1/2 måned!! Men Merle vågnede lidt sent og var hurtigt klar til første skoledag som startede klokken 10. Med neglelak der matchede elastikken på nederdelen (vi takker moderen for den detalje) var hun klar. Tasken var pakket og afsted kørte vi. I regnvejr mod skolen.
DAGEN GIK LYNHURTIG MEN…
Der er ingen tvivl om at Merle tog alting ind. Hun havde mod, og var til stede. Hun var tryg i klasselokalet og dagen sluttede af med den fineste tradition. Alle der havde første skoledag havde lavet et brev (imens vi voksne fik den rigtige introduktion) som blev sat på en ballon som de sendte afsted allesammen. Derefter kommer der typisk svar tilbage på første skoledags brevet. DET er da skisme for nuttet. Både storesøstrene og deres fætter og kusine som går på skolen også var også med til det magiske øjeblik og Merle var HELT oppe at køre. Hun var så glad og stolt!
OG JA JEG TUDEDE…
OG PLUDSELIG VAR FØRSTE SKOLEDAG OVRE!
Og vi kørte til Hillerød og spiste brunch, og hyggesnakkede om alle de indtryk Merle havde fået. Og det vigtigste var jo at hun glædede sig til imorgen, hvor en rigtig (og normal lang dag) starter. Jeg glæder mig til at følge med. Og er pisse stolt over min melleme datter.