DET HER INDLÆG ER IKKE NEMT
FOR MIG AT SKRIVE…
Det er som om at det bliver mere virkeligt. Ikke at jeg ikke forstår hvad der sker, men mere fordi det er lidt underligt. Jeg har elsket mit job igennem 15 år hos Group88 men jeg har nyt job fra Maj måned. Wow. Jeg skriver det. Jeg læser det lige igen. I må tro at jeg er skizo. Jeg starter lige fra starten… For noget tid siden blev jeg spurgt at en af mine seje følgere om jeg ikke følte jeg gik glip af noget… Jeg svarede ærligt dengang med et rungende NEJ! (læs evt. indlægget her!) Sådan havde jeg det absolut dengang. Dengang. Vi havde en klar aftale herhjemme om hvordan dagene kørte og døtrene virkede til at min virkelighed var deres virkelighed. Vi sad for lidt siden til en middag hos dejlige venner, hvor jeg hørte sætningen jeg aldrig troede jeg skulle høre. De store døtre var blevet spurgt henkastet hvem der hentede. Hvortil Smilla svarede :
FAR HAR IKKE TID TIL OS!
Vi grinede og lavede jokes med det, dog lå der en sten på mit hjerte. Ser i, jeg ved at jeg ikke har været så meget hjemme. Jeg ved at jeg rejser meget. Det har ligesom været et vilkår ved mit job. MEN jeg har altid forsøgt at være til stede når jeg så var hjemme… Den sætning gjorde noget ved mig. Jeg havde det forfærdeligt. NUVEL måske ville de hade at have mig mere hjemme, måske ikke. Midt i alt det her kom der nyheden om et job min vej. Det var en svær beslutning at søge dette da jeg jo var glad for mit arbejde… Men med et venligt vink med en vognstang gjorde at jeg alligevel søgte jobbet. Og efter et ansættelses forløb med samtaler og tests, endte jeg med at få jobbet! Det er et job som ligger 20 minutter væk fra vores hjem. Det er et job som gør at jeg kan være FAR som jeg gerne vil være. Det er et job som gør at jeg kan være den MAND/HUSBOND som jeg gerne vil være. Det er et job som udfordrer mig, OG gør at jeg kan nørde på ny. MEN det betyder jo så også at min job identitet som VM MANAGER for Group 88 er slut. Jeg skal finde en ny arbejdsidentitet frem. Jeg skal vel opbygge den som man siger? Jeg har lige dele panik, dog også glæde og sommerfugle.
MEN MEN MEN…
Det at forlade mit arbejde bringer en sorg med mig også. Det lyder måske dumt for nogen, men den her arbejds familie som group 88 er for mig betyder enormt meget for mig. Jeg sidder ærligt med tårer i øjnene som jeg skriver dette (#nutuderfarigen). Jeg har været igennem sorger og glæder. Opture og nedture. Det her er mennesker som jeg har været meget sammen med. Jeg ser dem ærligt som min anden familie. Sådan helt ærligt. Jeg er vokset op i det her firma, og jeg vil altid være taknemmelig for hvad jeg tager med der fra. Jeg vil nok se tilbage på alle de år, med stolthed og glædes smil. Shit de er dejlige. MEN shit jeg glæder mig til fremtiden. Jeg glæder mig til at blive udfordret og til at prøve nye kreative veje. Jeg glæder mig til at være en ligevægtig bærende del i forælderskabet herhjemme (også selvom hustruen nu får grå hår af mig garanteret haha). Min arbejdsdag får et andet udtryk, dog er sko jo stadig min passion, og jeg vil snige mig ind på mit arbejde. Korrektion, snart gamle arbejde, og tage billeder og nørde.
HER SKAL JEG ARBEJDE HVER DAG!
Fra 1. Maj starter jeg hos Rosendahl Design Group, som VM MANAGER og jeg glæder mig.
