DET ER DAGEN HVOR VI HYLDER MØDRE…
Dagen hvor vi husker at give vores mor/kone/mormor et extra kram og måske en lille gave eller en buket blomster. Jeg nyder at se hvordan døtrene gerne vil lave noget helt specielt til deres mor. De vil gerne give hende den her gave, de selv har lavet, som regel. Og idag var det så dagen hvor de store skulle give deres gave. Et hjemmelavet pileflet til en fin klematis… Dagen hvor hun fik to champagneglas fra mig som et symbol på at vi skal huske tosomheden i vores forældreskab. Dagen hvor jeg lavede morgenmad (med hjemmelavet pandekager – lavet af mig juhu! ). Dagen hvor hustruen er i centrum og hun bliver hygget endnu mere om!
JEG ER VILD MED DEN HER DAG… MEN JEG HADER DEN OGSÅ LIDT…
For den her dag minder mig unægteligt om at min mor ikke er her mere. Det er smerten i glædens dag. Dagen som jeg nok ikke huskede helt så meget dengang hun var her.. Jeg husker at vi hyggede om min mor når det var hendes dag. Tanker på denne dag fylder mit sind. Som… Alle de ting hun går glip af. Alle de øjeblikke med døtrene som jeg ikke kan dele med hende. Alle de ting JEG oplever som hun ikke kan tage del i. Alle de ting hun ville være stolt over.Jeg bliver mindet om at jeg ikke har en mor mere. Og dagen idag minder mig om at jeg ikke var færdig med at have brug for en mor. For MIN mor… Det er snart over 10 år siden at jeg mistede min mor. Det er snart 10 år siden at jeg aldrig kunne ringe til min mor og fortælle om alt det der er sket i de år! 10 år, jeg ville gøre hvad som helst for at have med hende…
MOR’S DAG BLIVER NOK ALTID KONTRASTFULD…
Og det må jeg jo så bare leve med nok. Nyde det gode ved dagen, og omfavne det lidt triste ved dagen…