Jeg var forbi og købe en kaffe på Gothersgade den anden dag. Og da jeg går ind ad døren fanges mit blik af den en meget stirende pige ved disken. Jeg smiler og kigger lidt væk men mærker hvordan hendes blik bliver på mig. Jeg griner lidt da jeg kommer op til disken da hun ikke er skide diskret. Jeg hilser og siger hej – og om jeg siger noget i retningen af “sikken en velkomst man får herinde hva? haha” (men er lidt pinlig). Hun siger at hun simpelthen har set mig et eller andet sted før. Hmm problemet – eller nærmere udfordringen – med den sætning er at der nok er lidt at vælge fra Naturligvis lige nu får jeg en del opmærksomhed som ham der far til fire piger – og jeg har arbejdet i københavn i mange år i “synlige” arbejdspladser på strøget. MEN det blev også klart at hun måske havde set popstars for 10472920 år siden hvor jeg var med og næsten kom med i drenge bandet FU:EL (var den sidste som blev sendt hjem…) Efter lidt tid (og en detour til et nyt program der hed XFACTOR) mærkede jeg efter og ville lave noget musik selv, ikke mere fjernsyn og det det gjorde ved en… Jeg fandt nogle super seje drenge som min bedste kammerat kendte og vi fik produceret en single som jeg udgav i 2008 (check den ud HER! hvis du tør haha) hvorefter mit hovede gik lidt i sort sindsmæssigt og jeg fik en reaktion på at have mistet min mor (ud af det blå og et opkald senere var hun væk) OG derfefter at få 2 fantastiske døtre (8 uger for tidligt) og mit liv og mine drømme fik et andet perspektiv. Det er som om at musik drømmene altid vil være noget jeg smiler af. Jeg er top stolt over singlen og mine døtre vil gerne høre den hele tiden Pludselig midt i alt det her kom jeg til at tænke på at hun jo måske bare synes jeg lignede en hun kendte haha! så blev egoet lige pudset af
HVAD VAR JERES DRØM SOM YNGRE – BLEV I DET OGSÅ?
TAK FORDI DU LÆSER MED 🙂
A
