Jeg har fra starten af min rejse på både instagram og nu også herinde valgt at være ærlig. Sådan helt ærlig. Når det går godt så går det godt, og når det som her til aften kørte af sporet som forælder så vil jeg også dele det. FUCK jeg har været en lorte råbe abe sure far her til sidst. Med trætte børn som bare havde brug for et kram og mig der hele tiden gjorde det forkerte. Og modsatte. En aftensmad som egentligt gik godt – nuvel måske brændte maden lidt på. Rod i hele stuen blev ryddet op og vi fik gjort klar til nattøj og tandbørstning. Og midt i det hele så jeg som en out of body experience at jeg blev råbe kommandant far ” kom så med nu” ” hold nu op” ” hør nu hvad der blir sagt”. Den fik ikke for lidt. Ava som bund ulykkelig sagde at hun hellere ville have mor her (min elskede hustru var ude og spise og hygge – absolut fortjent!) og for at være ærlig ville jeg også have mor var her! De store kom i seng – hyl og skrål “lortefar” blev råbt med en næsten smækket dør. De små gik med ovenpå og vi fik puttet dem med fin stemning og smil og kram og “jeg elsker dig”. Jeg satte mig på trappen ned mod stuen og de store pigers værelse. Jeg kunne simpelthen ikke lukke dagen sådan her. Jeg bliver så stolt engang imellem. Og det er MEGA dumt – absolut DUMT! Nå men jeg gik ind til tøserne og jeg snakkede med dem krammede dem og huskede dem på at selvom man blev uvenner så blev man gode venner igen, og at jeg stadig elsker dem selvom jeg er sur på dem. ÅRH hvorfor kommer jeg derud? Hvorfor kan jeg ikke bare have overskuddet altid? Hvorfor er det ALTID når jeg er alene. Og hvorfor skulle der lige være tømmermænd inde over også? SHIT en lorte aften. SHIT en lortefar…
