SMILLA KIGGEDE PÅ MIG MED DET DER SMILLA SMIL…
Helt skeptisk, og samtidig forundret over hvorfor jeg igen sagde nej til at høre mine to sange i bilen. “Jamen far Velvet Princess er jo stille og fin, og hvad er det den anden hedder far?”. Døtrene er stolte over at jeg lavede musik engang. De er med på at jeg valgte ikke at fortsætte det eventyr dengang også. De synes det er lidt sejt at de kan finde deres far på spotify – og jeg kan altid se når de har hørt mine sange, når jeg tænder for spotify i bilen. Og denne gang valgte jeg at høre numrene, og skråle højlydt med i bilen. Det var MEGA sjovt at høre sangene igen. Det var sjove minder. Det ER sjove minder! Og jeg er faktisk stolt over at have lavet det musik med seje mennesker omkring mig. Jeg er stolt over at YOUNG DAYS blev spillet på P4. Og at jeg hørte sangen i min far´s køkken i Lohals. Sammen med min far. Det at synge var en ting som mine forældre støttede op om, og en ting som jeg vil støtte op om hvis mine døtre vil tage den vej også. De sagde dog at jeg skulle have en uddannelsemed i ryggen. Og det vil jeg også sige til mine døtre. Men det råd vil jeg give dem ligegyldigt hvilke eventyr de vælger at tage på. Men så sad jeg og grublede over hvad jeg svarede Smilla sidste gang jeg sagde nej. For jeg har ikke altid lyst til at høre sangene. Og jeg smilede og spurgte hvorfor hun gerne vil høre sangene hele tiden. Og det var fordi hun synes jeg var god 🙂 Smil. Lille mus. Det er sjovt hvor ens veje tager en hen. Kender i det?
