HER TIL AFTEN HAVDE JEG EN AF MINE UD AF KROPPEN OPLEVELSER IGEN…
Jeg var ikke LORTEFAR (YAY!) men jeg havde den her oplevelse ved bordet. Jeg har tænkt over det i lang tid, og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det er sådan! Lige for tiden, reagerer døtrene ikke ved normalt toneleje. De reagerer først når vi hæver stemmen, eller bliver råbeagtige…
JEG HADER AT VÆRE RÅBEFAR!
MIN HUSTRU HADER AT VÆRE RÅBEMOR!
Og jeg hader det især fordi jeg faktisk bliver ked af at jeg skal råbe/hæve stemmen. Jeg hader den reaktion der nogen gange kommer fra især de store døtre, som om ” HVORFOR RÅBER DU AF MIG DET ER JO IKKE FORDI JEG IKKE HØRER EFTER?!!” selvom det jo netop er problemet! Så kan der opstå en konflikt der. MEN MEN MEN. Jeg hader faktisk at hæve stemmen over for mine døtre, fordi det ikke er en fed måde at komunikere til sine børn på. Det er bare nedern! Den her tid er helt voldsom og det er som om at det bare er lidt i perioder. Især ved aftensmadsbordet, hvis vi voksne vover at pludselig tale sammen om andet end deres dag. Så går der lige præcis under 2 minutter, så kravler de rundt på gulvet, eller går fra bordet. Og jeg kan simpelthen ikke se mig ud af den dumme rutine….
