Søg
Close this search box.

MERLE NU MED BRILLER? UPDATE LIVE FRA ØJENLÆGEN

MERLE ØJENLÆGE FAR

MERLE HAR VÆRET FORBI ØJENLÆGEN IDAG…

Og det var et halvårligt tjek vi skal have. Du husker måske at vi var forbi øjenlægen med Merle sidste år ( ellers så læs med her!) Og vi går løbende til tjek. Mere for at vores datter ikke går rundt med dovent øje, eller generelt har brug for briller (tjek!). Idag var det mig der skulle forbi med Merle, og vi skulle ikke dryppe øjne denne gang, det var bare et “hurtigt” tjek. Og Merles øjne er i bedring. DOG skal vi forbi og have dem tjekket igen om et halvt år. I værste fald skal Merle have læsebriller – MEN der er vi slet ikke endnu. Som udgangspunkt (og som jeg forstår det) så kan langsynetheden være ganske normalt hos en 7-8 årig. Og vi går med glæde til tjek med Merle to gange om året. Livrem og seler.

MERLE VAR SÅ SEJ! LIIIGE INDTIL…

At øjenlægen fortalte at Merle skulle have dryppet øjne næste gang. Det gjorde Merle lidt nervøs, jeg kunne se det fra stolen jeg sad på lidt væk fra hende, hun trak lidt på skuldrene og ændrede straks adfærd. Så da vi havde sagt på gensyn med øjenlægen gik vi ned for at dele en kage, og lige snakke tanker. Vi nåede ikke så langt da jeg midt på trappen kunne mærke at det var nu vi skulle snakke om det. Jeg gav hende et KÆMPE kram og fortalte hende at hun jo var så sej til det sidste gang, og spurgte hvad hun var nervøs for. Vi fik en hyggelig snak og nød tosomheden der hos bageren, imens vi snakkede om alt lige fra skole til juletanker. Sådan en formiddag er nu heller ikke så dum 🙂

Har i jeres gang ved øjenlæger?