Søg
Close this search box.

PÅ GENSYN WEEKEND!

LYN HURTIGT BLEV DET SØNDAG AFTEN…

Endnu en weekend er næsten slut, og imorgen starter en ny uge med fest og farver! Jeg ved godt at det nok er noget jeg har skrevet før. MEN det er simpelthen som om at jeg bliver overrasket hver eneste gang! Nu er det søndag aften. Døtrene er blevet puttet og alt er gjort klar til at ugen kan begynde. Jeg vil dog liiiige fortælle lidt om vores weekend. Simpelthen fordi den har været hyggelig og optur! Som en weekend med familien kun kan være!

BØRNEFØDSELSDAG MED HYGGELIGT SELSKAB!

Vi har nogle venner her i byen, som holdt børnefødselsdag for deres mindste prinsesse. Og vi hyggede os med kage (ja jeg havde cheatday) og snak med det andet vennepar der var med. Som også havde døtre. Altså 8 døtre i en alder spredt men hyggelig! De hyggede sig og larmede som døtre jo skal gøre (åbenbart). Det er hyggeligt at komme ud hos venner. Især når det er gode venner! Jeg fik lidt panik på vejen hjem, over alle de ting jeg følte jeg havde spist. Og aftalte straks løbeaftale om morgenen inden vi tog hjem fra fødselsdagen. Det gjorde det bedre for mig.

JEG VED GODT JEG IKKE SKAL VÆRE FANATISK!

Men det er som om at jeg absolut havde brug for løbeturen. Da vi så kom til løbeturen imorges, havde piben lidt en anden lyd haha! MEN vi kom afsted, og ud og løbe (okay også gå…). Hjem til en hurtig morgenmad, også afsted mod amager og først et lille stop hos SOFAKOMPAGNIET som havde nogle sofaer vi overvejer. De var HELT fantastiske og vi skal se nærmere på dem – hvad er det lige med den der helt perfekte grønne farve? Vi er HELT tosset med den farve og kvalitet! Tøserne var umulige derinde i det stakkels showroom og jeg tror at vi måske er grunden til at der er unge søde par som aldrig ønsker børn. Undskyld for det!

HEJ DEN BLÅ PLANET!

vi var inviteret af den blå planet…

Døtrene havde en fest. Som altid hos DEN BLÅ PLANET. Og vi var derude lige i tide til at se odderne blive fodret. Og jeg må indrømme at det var helt eminent at se hvordan tøserne lyttede og havde spørgsmål efter at vi havde hørt om det hele. Det er sjovt at de søde oddere som jo kommer fra alaska, havde det lidt lummert i vores kolde vejr. Vi kan slå fast at det havde vi ikke 🙂 Lyset var magisk og vi havde varme maver fra den varme kakao (jeg drak kaffe PS). Lyset var HELT magisk udenfor så jeg tog lige lidt billeder af døtrene naturligvis 🙂

LÆS MERE OM DEN BLÅ PLANET HER!

HENDE HER ER OGSÅ MAGISK! GOD SØNDAG AFTEN!