JEG HAR EN ENORM UDFORDRING MED MIN SIDSTEFØDTE…
Hun er netop fyldt 4 år, og kan jo mere selv. Dette er optur. Hun mener også at hun selv bestemmer det hele. Dette er IKKE optur. Jeg er vild med at hun finder sin egen person, og støtter langt hen af vejen op om dette. Vi ønsker jo en Noomi og ikke en robot. Men Men Men. Det er som om at denne selv bestemme chip den lille mus har fundet frem, indeholder en programfejl.
FRØKENEN VIL JO IKKE HØRE EFTER!!!
Jeg befinder mig i et limbo imellem overskuds far der sætter mig ned på hug. Kigger hende ind i øjnene, berører hendes skulder eller holder hende i hånden imens jeg fortæller hende at hun skal stoppe op(for eksempel… lad os være ærlige det sker tit). Den anden side i mit forælder limbo er Ribe-familie. I kender ham godt. Den type der i afmagt tilsidst skrider til det allersidste desperate udbrud (inden man bryder grædende sammen) “STOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOP”! Jeg ved det er forkert. Jeg ved at hun ved det er forkert. Hele verden ved det er forkert.
TØSEN ER JO KLOG NOK!
Det føles som om at hun aflæser situationens seriøsitet. Hun læser hvor langt hun kan gå. OG går lidt længere. Nogle gange sætter hun sig på mit skød og giver mig et kys på kinden og et kram. Lige DÉR hvor jeg kunne løbe i hastige maraton løbeskridt mod RÅBEFAR tendenser…. Og jeg ved godt at det er en fase (de næste 12 år) og jeg ved godt at det bliver bedre (please lad det blive bedre) MEN hvorfor er det lige præcis denne ting vi skal igennem. Jeg er SÅ dårlig til tålmodigheden omkring denne fase.
SÅ HØR DOG EFTER!!!
HVAD GØR DU DERHJEMME FOR AT FÅ DIT BARN TIL AT HØRE EFTER??