annonce for MSD Danmark
billeder af fra Noomi da hun var baby…
VI SKAL HAVE EN LILLEBROR SNART!
Og med ét er jeg tilbage i den verden. Du ved, verdenen med babyer. Verdenen hvor man pludselig skal bruge “forælderhovedet” anderledes. Hvor der pludselig er oplevelser, og sygdomme man skal tage imod igen. Sygdomme jeg har lagt i gemmerne – og glemt alt om. Jeg kan jo heldigvis hive ned fra erfaringshylden med døtrene som babyer og bruge fra de babyerfaringer vi fik med de 4 andre.
Vi har været ganske heldigt forskånet for alt for meget sygdom med døtrene da de var små. Men én virus husker jeg bestemt ved alle 4, og det er skoldkoppevirussen. Alle døtre har været voldsomt angrebet af den dumme virus. Og dét i en sådan grad at vi har været på grådens rand alle sammen. Især som forælder der ikke vidste hvad man skulle gøre, eller hvordan man skulle hjælpe de små døtre der alle var under enormt angreb.
JEG VIDSTE IKKE AT DER VAR EN VACCINE IMOD SKOLDKOPPER?
Hustruen kiggede underligt på mig da jeg indrømmede den anden dag at jeg ikke anede denne mulighed eksisterede. At man med egenbetaling kan vaccinere sine børn imod skoldkopper. Hustruen kendte til veninder der havde gjort det da der var familie-historiske komplikationer med skoldkopper i deres familier. Jeg havde ærligt aldrig hørt om denne mulighed!
Jeg har læst op på det, og fundet at denne type er en del af mange landes nationale vaccineprogrammer på højde med mæslinger og røde hunde. Derudover har jeg læst op på komplikationerne der kan forekomme ved skoldkopper. Og om-end det ikke er komplikationer vi har oplevet ved vores 4 døtre, så ryger de da med i mit tankemylder omkring lillebror. Jeg tror det er meget normalt at læse op på dette som både nybagt forælder dog også nu med en efternøler hvor der trods alt er sket en del de sidste par år! Også med vaccineprogrammerne.
Jeg har endvidere fundet ud af at op imod 300 børn indlægges pga. skoldkopper, og om end at det for nogen ikke er en stor procentdel ud af de 60.000 smittede børn om året, så er det igen stadig noget jeg tager med i mine tanker om fremtiden med lillebror.
Midt i alle tankerne har jeg brug for dig! Jeg vil gerne høre fra dig som måske har andre erfaringer end os herhjemme? Og eventuelt nyere erfaringer end vores?
- Jeg vil rigtigt gerne vide hvordan skoldkopper gik hjemme hos jer?
- Og endvidere jeres tanker om vaccination?
Som altid er det enormt vigtigt for mig at tale om og dele vores erfaringer som disse, da vi sammen kan bruge hinandens erfaringer.
Jeg opfordrer til at man kontakter egen læge, hvis man har spørgsmål til forebyggelse af skoldkopper.
Du kan læse meget mere om skoldkopper HER!