JEG SYNES DET ER LIDT SVÆRT MED HJEMMEKONTOR…
Efter at jeg er gået selvstændig har jeg arbejdet på at finde den rette vinkel til hvordan jeg skal have en hverdag – min arbejdsdag til at gå. Hustruen har skiftende arbejdstider, og logistikken med aflevering er lidt min tjans. Det skal siges at jeg trives godt med at arbejde hjemme. Jeg skal “bare” lige finde min egen vej i det hele. jeg skal bare lige finde ud af hvordan jeg bedst muligt får sat det hele sammen i min arbejdsdag så jeg får mest ud af den. Samtidig er det også fleksibiliteten i at kunne holde den mindste mus hjemme en gang imellem. Dog virker det til at Noomi trives bedst i at være hjemme hos os, alene. Og det kan jeg sagtens forstå. Det lyder måske hyggeligt på papiret, dog er det en evig transit i at datteren har spørgsmål til forskellige ting og sager. “faaaar” lyder igennem huset med en så hurtig frekvens at jeg dårligt kan nå at tælle til ti… Og så virker det jo netop ikke, både at være hjemme og arbejde – imens man driver Hotellet for døtrene som gerne vil det ene og det andet….
JEG SYNES DET ER MEGA SVÆRT MED HJEMMEKONTOR…
Jeg har overvejet et kontor inde i byen – men venner, jeg er lige startet op. Og jeg forsøger at holde udgifterne nede. Og derfor er det også den mulighed der ligger lidt længere ude. Et kontor vil også ligge i byen, for bedst placering i forhold til at holde møder og deltage ved events osv. Og den tur ind til byen savner jeg ikke lige nu. Bil / Tog / Metro. Det bliver et nej tak faktisk 🙂 For NU! For jeg kan mærke at dét som et kontorfælleskab også ville kunne gøre er at jeg får set andre folk end mig selv. Og min dejlige familie. DET kunne godt trække i den gode retning at jeg sad måske med folk i samme båd som mig.
JEG SYNES DET ER UFFATTELIGT SVÆRT MED HJEMMEKONTOR…
Så hvad ender det med? Skal jeg få indarbejdet en anden struktur? Skal jeg bare ind i det? ÅRH jeg synes det er mega svært. Hvis du der læser med har gode råd så kom endelig med dem! Jeg vil ENORMT gerne lære! JEG SKAL lære – det her er jo min nye vej 🙂