Søg
Close this search box.

FAMILIEN ER LANDET!

EFTER ALT FOR LIDT SØVN KOM VI OP OG UD…

For hotellets pool trak enormt i døtrene, og sol stolen trak i hustruen – lad os være ærlige 🙂 Vi landede klokken 01:45 og var først i seng omkring kl 03, og når man så skal nå morgenmads deadlines (læs: fordi jeg er et bedre menneske med mad i maven) så er man lidt ør i hovedet. Men vi kom ud, og vi har haft den bedste dag idag! Vi legede i poolen, og halvsov i skyggen af en Palme (ok jeg faldt i søvn i solen = hej krebs). Vi gik ned til stranden, da vores hotel ligger meeega tæt på stranden. Ved stranden er der det fineste område der hedder THE WALK hvor der er en masse lækre madsteder, og dejlig stemning. Og shopping. Naturligvis er der shopping!!

BUT FIRST… FOOD!

Vi gik forbi Cheesecake Factory, som vi udelukkende har hørt godt om, og endte med at spise en sen frokost der. WOW for en lækker salat, og en lemonade (ja jeg drak lemonade!) der skal vi helt sikkert hen igen. Og måske også spise lidt kage… hvis jeg ellers finder fitness rummet her på hotellet hæhø… portionerne var mega store og det var virkelig et lækkert måltid!

STRANDEN ER UHÆMMET FIN OGSÅ!

Og da vi endelig kom ned for at dyppe tæerne, så var det lige hvad vi havde brug for! Altså da vi først kom ned til vandkanten efter at alle døtre havde samlet 74720473020274028464920 skaller op fra det super smukke sand! Jeg har mange udråbstegn, jeg et simpelthen så positiv overrasket over hvor fin en dag det har været.

OG FOR DÆLAN VI ER I DUBAI…

Et sted hvor der altid er varmt, og et sted som jeg ikke havde det bedste indtryk af sidste gang, må jeg indrømme er gjort til skamme efter idag, allerede. Her, på Jumeirah Beach, er helt fantastisk! Vi fandt nogle billige Norwegian billetter, og bookede hotellet på booking.com – og vupti så er vi her i varmen. Ja, der har været sandstorm imorges, men der er simpelthen stadig helt fænomenalt lækkert vejr. Naturligt også is vejr, som tøserne sluttede dagen af med. OG IMORGEN GØR VI DET HELE IGEN!!!

HVAD ER DIT BEDSTE DUBAI TIP?

ER DER NOGET DU GERNE VIL VIDE OM DUBAI NU HVOR VI ER HER?