AVA KIGGEDE SKÆVT PÅ MIG
FRA BAGSÆDET…
Hun kiggede som om at jeg absolut ikke vidste noget som helst – og faktisk var tabt bag en vogn! Noomi sidder bagudvendt i bilen og vi kan ikke altid hjælpe hende. Det var smoothie tid i bilen (LÆS: PLEASE LAD OS FÅ NOGET RO I BILEN tid!) og alle døtrene fik en hver. Noomi skulle også have og jeg spurgte pænt til bagsædet om de ville hjælpe deres lillesøster (Ok det var ikke et spørgsmål – men nuvel jeg spurgte da…) hvortil Ava siger det ovenstående… “FAR! Noomi er altså en stor pige!”
OK HJÆLP MIG LIDT HER…
Jeg ved godt at døtrene vokser op. Jeg ved godt at Noomi ikke længere er 2 mdr og at hun ABSOLUT gerne vil alting selv. Det er også mega sejt. MEN hvad nu hvis jeg misser det! Hvad nu hvis jeg bliver ved med at se hende som den lille – fordi hun er den lille? OMformulering MINDSTE!
JEG VIL GERNE INDRØMME NOGET…
Jeg vil altid se mine elskede døtre som de var første gang de skrev deres navne med stor glæde. Den lille selvstændige, stædige, kærlige, iriterende og smukke (ligesom deres mor ps). Det er vel også det som gør at de vil kunne snører mig rundt om deres lillefinger når de vil opnå noget 🙂
KENDER I DET?
