JEG VED DET GODT…
Det er et emne der er ret relevant herhjemme, da vi lige om lidt skal til italien – hvor der er pool og mulighed for at bade. Jeg ved det godt, små piger vil gerne være store piger. Og hurtigere end hvad jeg mener. Døtrene ved måske allerede godt hvad svaret er når de spørger. For NEJ jeg mener ikke at mine 8 årige skal gå rundt med bikini. Og NEJ det skal de heller ikke næste år. Når jeg er blevet spurgt “hvorfor” (for det spørger de naturligvis deres nedern far om når jeg siger nej… hashtag TOPnedern far altså!!) så har jeg intet problem med at svare. Ser i – herhjemme føler jeg at bikini er noget min hustru har, da hun har bryster. Jeg ser nemlig en bikini som en ting til piger som har bryster, eller er i alderen hvor brysterne kommer. Det kan sagtens være at jeg lyder MEGA gammeldags. Og det er jeg nok også på nogle områder. Men hvorfor har vi så travlt med at vores små døtre skal ligne store piger? Hvorfor skal de have en bikini på – som i min bog er en voksen ting? Hvorfor skal de være “store piger” så hurtigt? Seje MetteMarie Lei Lange skrev også om det (HER!) OG jeg synes det er en mega vigtig snak at have. Det er vigtigt for mig at sige, at når vores børn spørger til hvorfor naboen, eller måske endda kusinen får lov til at have bikini på, ja så er det jo fordi de har en anden regel hjemme hvor de bor. Og den godtager mine døtre (endnu). Dermed slår jeg også fast at jeg ikke går rundt og spytter efter forældre som giver deres små døtre bikinier på. For det er jo netop deres regler – i deres hjem – med deres familie.
ER JEG HELT GALT PÅ DEN??