I HJERTET GEMT… ALDRIG GLEMT…

Sådan skrev min kære kusine i en besked til mig, da jeg skrev at jeg savnede min mor. Hun har ret. Der er gået en del år nu siden hun gik bort, og jeg har en hverdag hvor sorgen, og tabet er en del af mig. Men i de sidste to dage, har min barndom fyldt en del. Minder fra da jeg var barn. Minder fra da jeg flyttede hjemmefra. Ser i, min mor arbejdede på det hotel jeg boede på i Odense. Og jeg arbejdede i Rosengårdscentret, hvor jeg altid var inde med min far og købe mors dags platte (den 24. December om morgenen – ja der var engang åbent juleaften!) Faktisk købte vi den altid i inspiration. Hvor jeg har arbejdet de sidste par dage… Jeg smiler med tårer i øjnene over det nu. Jeg savner dem begge to enormt. Og enormt meget lige idag… Det er både rart med minder, men omvendt også hårdt at de ikke er her. Ikke er her til at få de krammere og kys af døtrene, som jeg får. Hårdt, fordi jeg jo ikke kan dele nogle ting med dem. Som miniholdet (som ingen af dem nogensinde mødte) der elsker at gå til spring, og er fuld af fis og ballade. Og de store døtre som tit snakker om dem, især farfar som de mødte… Jeg ved jeg har skrevet om de her tanker tidligere. Jeg kommer med garanti til at skrive om det igen. Minderne er dejlige, og jeg har nydt at bo på hotellet, og gået på de gange hvor min mor også har gået. Minderne er dejlige fordi jeg nu også skal til at have jule traditioner med mine børn, på samme måde som min far havde med mig.

ALDRIG GLEMT…

Det er sandt. De er med mig hele vejen i mit liv, uden dem. De lever videre i døtrene. De er aldrig glemt. Men dage som de her, jeg netop har haft, gør dog at man mindes extra meget. Og måske er det faktisk meget sundt at have de dage også. Odense, og Fyn generelt, er fyldt med minder. Minder som jeg elsker. Minder som gør mig ked af det. Minder som gør at jeg mindes med længsel. Tænk hvis de var her. Den tanke kommer jeg aldrig til at give slip på.

ALDRIG GLEMT!

Men gud hvor jeg savner dem idag…