Sidder i taxaen på vej imod lufthavnen og endnu en “tidlig ud og sen hjem” arbejdsdag – denne gang i Oslo. Jeg sidder og smiler (er pisse træt men smiler stadig) over mine største døtre. Min hustru var til skolehjem samtale. Det er altid med ydmyghed at vi tager til disse. Vi har indtrykket af at vores døtre gør det bedste de kan og er glade for at gå i skole. Men vi hørte fra skolens side at døtrene var dygtige til at gå i skole. Og vigtigst (for mig især) af alt så var de en god kammerat. Ser i, som en der oplevede mobning i skolen så er det super vigtigt at have nogle børn der socialt forstår hvordan man opfører sig pænt. Det er vigtigt for mig at vi har døtre der er gode kammerater. Jeg var kort i Stockholm og købte en blød gave med hjem til dem som nu står på deres plads på spisebordet. Jeg er pisse stolt. Og jeg har skrevet en godmorgen seddel hvor dette står. Jeg glemmer engang imellem at fejre selv de små ting – simpelthen fordi det hele går lidt hurtigt engang imellem. JEG ER STOLT FAR PUNKTUM DK og jeg har denne gang husket at fejre dette.
HVORDAN HAR I DET MED SKOLEHJEM SAMTALER? DET ER LIDT SOM EN EKSAMEN FOR OS FORÆLDRE OGSÅ FØLER JEG?
A
