Så lang tid jeg kan huske tilbage har melodi grand prix altid været en del af min families tradition. Vi samledes med venner og familie og spiste rejemadder og hyggede imens diverse sange kom på skærmen med Trine Dyrholm, Tommy Seebach, Kirsten og Søren og hele slænget. Jeg lå nede foran fjernsynet og sugede sangene til mig. Det var en fest og vi har altid brugt denne aften som noget hyggeligt, og til at samles som familie og venner som var familie.
Nu med min egen familie har jeg prøvet at få oparbejdet samme tradition. Med døtre som elsker musik (har de noget valg?) og en hustru som forstår at dette er en prioritet for mig (læs : hun er nok ikke altid skide stor fan af sangene haha) har vi videreført rejemad festen og hygge:)
I lørdags kom Svigermonster og svigerfar på besøg og hyggede med os! Og omend vi ikke altid er enige om hvem der skal vinde, så er det en del af charmen at holde på sin vinder (mig sang nr 10 / Svigermonster sang nr 6 (nuvel hun savlede mere om gutterne end sangen tror jeg haha)). Der bliver ikke decideret lavet væddemål men det er tæt på! Min hustru havde prøvet at lave donuts for første gang ever og det var en kæmpe succes for hende og tøserne at bage og forberede (og pynte (og prøvesmage for mig høhø)). (PSSST få opskriften her)
Grand prix traditionen lever videre hjemme hos os – og ja det er pisse kitch, og vi er vilde med det! Børnene er dog mere vilde med deres egen aften ugen efter og det kan du læse om her!
Har i grand prix traditioner?
A