JEG ER ALENE HJEMME MED DØTRENE I AFTEN…
Og ALT er gået så godt idag. Jeg har OPTUR over hvor sejt det hele er gået. Jeg har været i Aalborg hele dagen, morfar har hjulpet med pasning i et par timer, og maden kom i god tid på bordet (ok det var så tomat suppe fra knorr nuvel men altså stadig!). Og nu hvor døtrene er puttet og jeg sidder her i vores nye sofa med laptoppen på skødet, ja så falder en tanke ind…
GØR JEG NOK?
Gør jeg nok som mand for min hustru. Altså ikke bare køber jeg gaver og aflevere børn. Gør jeg nok så hun mærker sådan rigtigt at jeg elsker hende? Gør jeg nok for at hun føler at jeg virkelig værdsætter hende og alt det hun gør i dagligdagen for at jeg kan gøre det jeg præcis gør. Både det rigtige arbejde, og det andet arbejde efter det… Husker jeg at vise at jeg elsker hende mere end mit hjerte kan rumme? Når jeg at stoppe op i dagligdagens travlhed og gøremåls logistik? Jeg er bange for at svaret er nej de her dage. Og jeg er bange for at jeg har tabt bolden på det her felt…
NU TÆNKER DU SIKKERT – TAG DEN DOG MED HENDE SELV?!
Hvorfor udsende dette indlæg med tanker om noget som jo er mine private tanker? JO JO. Men husk på at jeg lovede at være ærlig i starten af denne rejse. Jeg lovede at jeg ville huske at vise det der rigtige liv bag ved filteret på de pæne instagram billeder. Manden bag. Faderen bag. Og her er jeg så. Mega usikker i vores nye sofa. Min Pepsi Max Lime er i glasset og jeg ville bare ønske at hende den dejlige sad her lige ved siden af. Så jeg kunne fortælle hende og vise hende at hun er den jeg vil være sammen med for evigt. Og IKKE bare dele det her…
