JEG ER BLEVET MEGET MINDRE LORTEFAR DEN SIDSTE TID…
Altså, om jeg skal sige det selv. Lortefar er på retur og jeg er blevet meget bedre til at undgå at gå ind i alle kampe, og møde mine døtre hvor de er. Her på det sidste har der været – især hos de store – en tendens til at have temperamentet uden på tøjet. Og i en sådan grad at jeg ikke engang ved hvornår disse kommer. Jeg kan tro at det er den bedste morgen (som også har været lidt til den stramme side den sidste periode) KLIP TIL dårlig stemning over en hestehales placering. En eftermiddag kan gå godt KLIP TIL slåskampe i brusebadet ( med kløerne ude og dramatiske tilråb – naturligvis for åbne vinduer så alle i omegnen kan høre hvor søde de er ved hinanden) (alle 4).
JEG ER FAKTISK BLEVET MEGET MINDRE LORTEFAR DEN SIDSTE TID…
Men der er øjeblikke hvor jeg bare står måbende, helt paf over reaktionerne. Mine out of body experiences er ikke længere mig der råber og skriger og folder lortefar HELT UD. Nej, mine out of body experiences er nu når jeg UD AF DET BLÅ (ud af det blå venner) ser døtrene sprænge en sikring eller to på øverste etage. Naturligvis grundet en enormt vigtig ting for dem. Altså en strømpe (!!!!!) som sidder dumt. Eller at klokken er 07.43 og ikke 07:40 når vi går ud af døren (råber de til den største ISH tids type der findes tror jeg – måske udover vores venner politibetjenten og hans hustru).
Imorges er også et blændende eksempel, hvor alt gik fint indtil den ene datter var alene på førstesalen, og jeg kunne høre hvordan hun blev mere og mere råbende (altså alene i rummet). Jeg gik op for at tjekke om hun var blevet til hulkine, dog for at finde en krise med en elastik til håret. EN ELASTIK!!!
JEG ER FAKTISK ÆRLIGT BLEVET MEGET MINDRE LORTEFAR DEN SIDSTE TID…
Men jeg må sateme sige at jeg bliver udfordret den sidste tid her. Der bliver vist tænder – og jeg forstår det nu godt. Det er deres hjem, det er netop her de skal være trygge til at rulle sig ud. Hulkine style. Men det er også her hvor vi taler ENORMT meget om pyt knapper lige for tiden. Det er hjemmet som har fået en specieldesignet pytknap plakat lavet af Avamusen. Det er den jeg også kom hjem og trykkede på (64632982648292 gange i hastige tryk) efter en morgen som som sagt var fin. Indtil datterens Hulkine outbreak. Indtil hun ikke ville sige god dag nede i skolegården. Indtil hun ringede fra skolen og sagde undskyld far. Hvilket jeg tog imod, og var glad og stolt over at hun gjorde. Om end jeg også sagde at vi skulle snakke om det her til aften. Hvilket vi gjorde.
SÅDAN EN AFTEN HVOR MAN BARE ØNSKEDE WEEKENDEN KOM SNART…
reklame for Halifax
Og det gør den jo også lige om lidt! Det (og at vi ikke gad lave aftensmad efter en vild dag) fejrede vi med at hente burgere hos favorit Halifax. Jeg hentede dem og aftenen skulle så ende hyggeligt – tøserne havde bagt kage. Men pludselig kom HULKINE (jeg er faktisk lidt vild med det her udtryk som lige kom til mig i dette indlæg. En pige hulk!) igen på besøg – UDEN at trykke på pytknappen, dog i en sådan grad at en god og gammeldags time out blev smidt på bordet. TÆNK at vi er nået der til. Hvad gør i med jeres børn når de flipper skråt? PLEASE share your magic venner!
