Merle er inde i en periode hvor hun ikke vil sove for sig selv. Hun ender altid med at sove inde imellem os enten fra starten af natten eller midt om natten. Hun kommer trissende med hendes hovepude og 2 sovedyr. Misforstå mig ikke – jeg er ikke sur over at hun har behovet for extra tryghed. Det er vores job som forælder at give hende det. MEN hvad er det der trigger det hos hende? Hvorfor er hendes egen seng lige pludselig ikke god nok? Hun går meget op i at de store sover sammen (hvilket de er vilde med – hej køjeseng!), og har tidligere spurgt om hende og Noomi så ikke også kunne sove sammen. Jeg forstår faktisk nok hendes retorik, jeg mener, de store sover sammen, og min hustru og jeg sover sammen men Noomi og Merle sover hver for sig? Noomi er stadig for lille til at sove med Merle da de vil vække hinanden med sikkerhed – Men kunne den løsning virke senere? I et par år indtil de vil have deres eget værelse igen? Kunne vi lave et værelse til soveværelse og et til lege rum? Indtil da så må jeg nyde at blive vækket af små søde bløde Merle hænder på mine kinder der nusser mig imens hun visker “jeg elsker dig far”. Jeg mener hvis ikke det var fordi det måske blev lidt akavet om nogle år så vil jeg da vågne sådan hver morgen 🙂
Hun tager nogle hop rent mentalt og vokser enormt hurtigt. Hun er mellem søsteren og jeg tror det kan være svært at være storesøster når man måske heller vil være lillesøster, engang imellem? Den lille mus tanker tydeligt batterierne op når hun ligger imellem os to voksne. Og så er det vel også ok at det er sådan for en tid…
Har i erfaring med sådanne perioder? Hvad gør I?
TAK FORDI DU LÆSER MED 🙂
A
