Jeg ville lyve hvis jeg skrev at jeg ikke arbejdede meget. Jeg er vild med mit arbejde – og er glad for rejseri, og det at komme ud og blive inspireret. Jeg har haft privilegiet i at have en hustru som har været på barsel og meget lidt arbejde imellem mini holdet (Noomi og Merle ps). Nu er hun tilbage på arbejde. Og det er pisse hårdt for os allesammen (læs mig især)
Nej det her er ikke en tudesnak om hvor hårdt det er at være sammen med sine børn alene. Men nærmere en tanke om hvor hårdt det er at hun ikke er en del af det. Hun arbejder hver anden weekend, og tager vagter der typisk er nat og aften for at skåne familien (nok også lidt mig høhø), og det er dejligt at hun kan arbejde på den måde. Det er bare hårdt at hun ikke er en del af hver anden weekend mere. Luksussen i at have en hustru der var hjemmegående ville være TOP. Det vil vi begge 2 gerne:) imens børnene er små. Men det økonomiske aspekt gør at det ikke kan lade sig gøre lige nu desværre…
Vilkåret (som min hustru hader at jeg bruger) er jo nu engang sådan at hun skal arbejde. Og så småt får vi dagene til at virke – rutinen bliver bedre og mit rejseri passet ind imellem også. Det virker. Men det er et andet liv. Logistik er kode ordet som jo er mega usexet – men en realitet.
Hvordan får i jeres hverdag til at fungerer? Giv mig guldkorn – kom frisk!
A
