Jeg vil være ærlig og sige at jeg har gået og tænkt over en ting. Siden jeg var i Disneyland Paris med Merle har jeg tænkt over det. Det er faktisk ikke så dum en idé at rejse alene med en af sine døtre. Jeg har altid tænkt at det var lidt mærkeligt. Jeg har en veninde som gør det med hendes børn. En lille weekend væk fra resten af hendes familie. Jeg respekterede det – men forstod det ikke helt. Så kom invitationen til presseturen. Mig og EN datter. Ikke 4 døtre. Jeg er den dag idag dybt taknemmelig for at jeg ikke aflyste, eller meldte fra. Jeg tog Merle med på et eventyr. Et eventyr som vi to vil have alene – bare os to. Vi så en film om paris – og Merle lyste op ” far det er der vi var sammen”. Ja hun mener at Paris er lig med Disneyland
Jeg er kommet frem til denne konklusion. Jeg vil med glæde dele eventyr med hele familien. DET er mega vigtigt! MEN – og det her er et mega kæmpe stort MEN. Jeg vil elske at dele eventyr alene med en af mine døtre. I en perfekt verden ville man kunne gøre og prioritere begge dele. Det ene skal ikke udelukke det andet. Jeg forstår min veninde nu. Det giver mening!
REJSER I ALENE MED EN AF JERES BØRN? ER DET LIGESÅ MAGISK?
TAK FORDI I LÆSER MED
A
