FAR? MÅ JEG IKKE SNART FÅ EN IPHONE…
OK OK. 2 ting. Jeg er med på at der findes mange scenarier. Et hvor at man giver sine børn sine “gamle” iphones når man skal have den nyeste. Eller at man køber en ny telefon ligemeget om det er iphone eller ej. Vi bor på landet og jeg fornemmer at en del af børnene i skolen har en eller anden form for iphone/smartphone. Det er fra de helt små klasser. Vores børn har ikke deres egen telefon, endnu. Jeg har det skisme lidt svært med hele den her IPHONE / SMARTPHONE TIL BØRN. For det første tror jeg ikke at de helt forstår hvor dyre/bekostelige de er. Og dermed heller ikke har helt samme ansvarsfølelse for denne. For det andet fordi jeg synes det er en vild ting/gave at give sine børn, FOR HAR DE BRUG FOR DEN? Har vi skabt et behov hos vores børn, som vi måske ikke havde da vi var børn? Har tiden ændret sig så meget – eller er det vores behov for kontrol, efter at vide hvor vores børn er – hele tiden?
JEG KAN GODT SE AT JEG MÅSKE ER DOBBELTMORALSK…
Jeg mener, jeg er helt klar over at jeg viser at min Iphone er en stor del af min hverdag. Jeg ved godt at døtrene ser mig med telefonen i hånden. Vi har dog også været ret vokale omkring, at det tit (læs tit) er arbejde. Og at jeg har den med mig fordi den er en del af mit job. Derudover synes jeg nu også at der godt må være forskel på hvad vi SOM VOKSNE har og bruger, i forhold til VORES BØRN… Jeg har svært ved at se hvordan en telefon er vigtig for mine døtre. Men jeg tager gerne imod feedback fra jer seje mennesker som læser med.
OG DERMED MIT SPØRGSMÅL (OK DER ER “…) TIL JER!
HVORNÅR SKAL BØRN HAVE MOBILTELEFONER/SMARTPHONES?
ER DET VORES BEHOV AT VORES BØRN HAR EN TELEFON, ELLER VORES BØRNS BEHOV?
