Søg
Close this search box.

NYTÅRS FORSÆT FOKUS PÅ OPRYDNINGEN START TØJSKAB

VENNER! I AM A MESS!

HELT ærligt. DET ER 2020! OG sådan ser mit tøjskab ud. For det meste af 2019 så mit skab således ud. Nuvel min hustru kæmpede sig igennem mit skab i håb om at jeg kunne holde det. Men sandheden var og er at jeg uden tvivl har for meget tøj. For meget tøj jeg ikke bruger især. I kender det godt, det er tingen man ved men måske ikke gør noget ved. Eller jeg siger til mig selv at alle har det sådan haha. Nu kan vi ikke alle rode som Mascha Vang, dog er mit skab derhen af. Jeg ved det godt. I AM A MESS!

LAD MIG INTRODUCERE DIG FOR MARIANNE GAMMELGAARD!

Jeg har fulgt Marianne længe, og også hendes PROJECT 333 som handler om at have det tøj man kun bruger. Det bestemte jeg mig for at jeg ville prøve. For 6 måneder siden. For et par dage siden gjorde jeg det så. Og jeg er på ingen måde stolt over resultatet af det arbejde, for det stod klart at der bestemt var for meget tøj og et stort overforbrug af beklædning som jeg aldrig efterfølgende brugte. Måske kender du også det. Jeg bruger generelt det samme tøj året rundt så det gav ingen mening at lave en stor version af Mariannes CAPSULE version af PROJECT 333. Men allerførst step et.

TØM SKABET

Jeg har en bøjlestang og to skuffer til mit tøj. I mit skab hænger mine frakker også. Med bunken der var i soveværelset stod det klart at jeg bestemt ville have godt af denne oprydningsseance. Jeg vidste jo (hånden på hjertet) godt hvilket tøj jeg brugte og hvilket tøj jeg ikke brugte. Det er jo generelt det samme jeg har på. En sort T-shirt og et par bukser. Bum. IKKE rocket science lad os være ærlige. En anden ting stod dog også klart. Der var tøj som havde affektionsværdi. Om det var Gucci Jakkesættet jeg blev gift i (samt skjorter som jeg ikke ville bruge idag) eller t-shirts jeg købte i Australien (for tusind år siden) og POPSTARS t-shirts vi fik da vi deltog. Ja der var tøj jeg ikke ville af med – men nødvendigvis heller ikke ville bruge i fremtiden. Dette skulle blive.

En anden ting blev klart. SHIT jeg har gemt på meget såsom underbukser med huller i. Erm WTF mand!!! Det er jo et klart tilvalg som mand at tage hullede underbukser på – og ikke et tilvalg jeg ærligt tager haha. UD MED GAMLE HULLEDE UNDERHYLERE. OG sokker jeg ikke bruger. Ryd UD i træningstøj og badetøj. OG VUPTI så var der en skuffe klar. CHECK skjorter jeg bruger (og den ene Acne skjorte som jeg håber at kunne passe snart igen) hænges op. Bukser uden huller i skridten (ja du fornemmer måske et tema?) hænges op. Nye bukser fra julegave (tak hustru) hænges op JUHUU NYE BUKSER JA TAK! Shorts til sommeren foldes ned og kommes i skuffen til senere (disse skal ikke bruges lige nu lad os være ærlige) og hygge tøj og pyjamas og min ene cashmerehoodie puttes i skuffe nummer to.

Det gjorde ondt men jeg skar ned på mine elskede sweatshirts. MEST af alt fordi jeg har nogle få sweatshirts og hoodies som jeg udelukkende bruger og 2 af mine nyeste (fra H&M PS) T-shirts og langærmede t-shirts. Æskerne fra mine AboutVintage ure kom ind bagerst. Og pludselig var det klart. Mit skab var som det aldrig har set ud før – OG det var realistisk i forhold til hvad jeg reelt bruger…

JEG ER SÅ STOLT VENNER!!!

Og derudover må jeg indrømme at jeg er blevet mere opmærksom på om jeg rent faktisk bruger tøjet jeg køber. Altså sådan helt realistisk. De to bøjler med strik på der hænger er min mors. De vil altid være i skabet og har mine frakker på når disse hænger i mit skab 🙂

Og errrm ærligt så havde jeg så 3 sække (!!!!) med tøj der ikke skulle bruges. 1 sæk til loppemarked, 1 sæk til udsmidning (gamle hullede underhylere osv – du ved ting man ikke ønsker andre skal bruge haha) og 1 sæk til charity. BUM.

Ja venner. Jeg er en samler. Det er noget min hustru har gjort mig enormt meget opmærksom på. Og hun har ret (også hvis hun læser med og siger told you so). Hvorfor gemme bukser som man enten ikke kan passe eller som har huller på uflaterende steder? Hvorfor gemme trøjerne man aldrig går med? Eller t-shirts med print på fra da man var yngre (læs MEGET YNGRE)?

SKAL DU VÆRE MED? SKAL DU OGSÅ RYDDE OP OG UD I 2020?